Hasselnøddevafler med kokos og brændenælder - Mad med glød

Hasselnøddevafler med kokos og brændenælder

Her til morgen stod den på vafler lavet af bl.a. hasselnøddemel, kokosmel og brændenælder. Da vafler en rimelig tidskrævende affære, bliver det et weekend foretagende. Til vaflerne blev der serveret en æble/abrikoskompot kogt med kanel, ingefær og vanille. Som tilbehør en klat skyr blandet med fløde, vanille og citronskal. Og så en lækker blåbærsmoothie med chiafrø, banan og rismælk. Uhmmmm! Lækker velsmagende, nærende, mættende og smuk morgenmad.

4 æg

50 g hasselnøddemel (blendede hasselnødder)

1 dl kokosmælk (let opvarmet, så den hårde del smeltes)

1/2 dl kokosmel

1/2 dl tørret brændenælde

Fintrevet skal af 1/2 citron

1/3 tsk bagepulver (vinstensbagepulver er uden gluten)

1 knivspids salt

Pisk æg, smeltet kokosmælk og alle de øvrige ingredienser sammen. Varm vaffeljernet op og kom en smule kokosolie på. Bages til vaflerne er gyldne og sprøde. Denne portion blev til 4 store plader.

Æble/abrikoskompot.

500 g æbler

100 g abrikoser ( usvovlede)

1 1/2 dl vand

2 kanelstænger

Et stykke ingefær (ca 3 cm), skåret i små tern. Befri æblerne for kernehuset. Skær i mindre stykker. Halver abrikoserne. Kom det hele i en gryde og kog ved lav varme til det hele er mørt. Det tager 10-15 min. Fisk kanelstængerne op og blend det hele grundigt, til massen er ensartet. Nu har du et tilbehør til morgengrøden, til at komme ovenpå en portion skyr, eller på en ostemad.

Smoothien er lavet af blåbær, chiafrø, rismælk, frosne bananstykker og lidt vanillepulver.

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.