Det er skønt at have bær i fryseren. Når vinteren bliver lidt for mørk er det et ligesom at få et solstrejf fra sommerens lyse timer, at kunne hente de små frosne guldklumper.

Blandet bærsmoothie med chiafrø

Det er skønt at have bær i fryseren. Når vinteren bliver lidt for mørk er det et ligesom at få et solstrejf fra sommerens lyse timer, at kunne hente de små frosne guldklumper. Og så er det ovenikøbet et fantastisk  vitamintilskud og en skøn smagsoplevelse.

I denne smoothie er der hindbær, jordbær, ribs, blåbær, banan, chiafrø, vanillepulver og risdrik. Når jeg har nogle bananer der er blevet overmodne, brækker jeg dem i stykker, og kommer dem i fryseren. Så tager jeg et par stykker op af gangen til at søde bærsmoothierne med. Det giver en dejlig naturlig sødme og en mild smag af banan. Der skal endelig ikke for meget banan i. Så overdøver det den friske smag fra alle bærrene.

Chiafrøene har jeg tilsat, for at tilføre smoothien gode fedtsyrer og protein. Det gør også smoothien lidt tykkere i konsistensen.

Prøv selv at eksperimentere med forskellige bærkombinationer og forskellige mælketyper. Jeg kan bedst lide risdrik i mine smoothies. Men det er smag og behag.

Velbekomme!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.