Forårssalat med vild syre, ramsløgblomster, asparges og Depuylinser - Vegansk opskrift - Mad med glød

Forårssalat med vild syre, ramsløgblomster, asparges og Depuylinser

Forår er for mig lig med grønne salater, vilde planter, asparges, vilde blomster, farven grøn og mere udetid. Her er en opskrift på en grøn salat med almindelig vild syre, dampede asparges, Depuylinser i sennepsmarinade og så pyntet med smukke hvide ramsløgblomster.

 

1 dl Depuylinser (koges møre i dobbelt mængde vand)

100 g spinat

2 håndfulde små blade af almindelig vild syre

1 bundt asparges

5-6 udsprungne ramsløg blomster

Marinade til Depuylinserne:

0,75 dl olivenolie

1 spsk grov sennep el dijonsennep

1 1/2 spsk æbleeddike

1 tsk ahornsirup el. andet sødemiddel

2 fed hvidløg ( presset el skåret i små tern)

salt og friskkværnet peber

Smag selv til med salt og peber

Vend de kogte Depuylinser i marinaden, mens de endnu er lune. Brug kun ca 4 spsk af marinaden. Gem resten, og server sammen med salaten. Skyl spinat og syre grundigt. Knæk bunden af asparges stænglerne, der hvor de naturligt knækker.  Damp dem i ganske kort tid. Max 1 minut. Tag dem op med en hulske og skyl dem i koldt vand. Skær i skrå skiver. Bland nu spinat, aspargesskiver og syre med de marinerede linser. Pynt salaten med ramløgblomsterne og hæld evt lidt ekstra af marinaden over.

Velbekomme!!!

Print Friendly, PDF & Email

3 thoughts on “Forårssalat med vild syre, ramsløgblomster, asparges og Depuylinser

    1. Hej Jacob!
      Nu prøver jeg lige en sidste gang. Der har været bøvl med at få svaret på nogle af beskederne. Denne her fra dig er én af dem. Jeg vil bare sige at jeg er rigtig glad for at min blog inspirerer dig. Også selv om det er længe siden du har skrevet det. Venlig hilsen
      Anette

Skriv et svar