Bulgurfrikadeller med brændenælde og hasselnødder - Vegansk opskrift - Mad med glød

Bulgurfrikadeller med brændenælde og hasselnødder

Jeg havde en rest kogte bulgur i fryseren, som jeg brugte til disse vegetardeller. De blev ret lækre, synes jeg. Server dem sammen med en god mættende salat og et eller andet dip. Hvis du ikke kan finde brændenælder, kan du bare bruge nogle andre spiselige vilde planter. Feks ramsløg, skvalderkål eller løgkarse. Hvis du ikke har tilgang til vilde planter eller det ikke er sæson for dem kan du bruge grønkål eller spinat. Denne portion er til 4 personer + noget ekstra til madpakken eller frokosten dagen efter.

image

Ingredienser:

500 g kogte bulgur

100 g løg (renset og skåret i mindre stykker)

100 g broccolistok (skær det yderste træede lag af)

50 g hasselnødder

1 l brændenældetopskud (1 litermål fyldt)

0.75 dl kikærtemel

3 fed hvidløg

2 spsk loppefrøskaller

50 g Violife ost

urtesalt og friskkværnet peber

Fintrevet skal af 1/2-1 citron

Fremgangsmåde:

Skyl brændenælderne grundigt. Kom dem i en sigte og overhæld dem med kogende vand. Kom alle ingredienser i en foodprocessor og kør til det hele er findelt. Form farsen til små frikadeller og steg dem i olivenolie eller kokosolie til de er gyldne og gennemstegte. De er sprøde og lækre. Uhmmmm!!!

Velbekomme!!

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.