Kokos konfektkugler med citron, cashew, chia og gurkemeje - Vegansk opskrift - Mad med glød

Kokos konfektkugler med citron, cashew, chia og gurkemeje

Da jeg cyklede hjem fra arbejde, i går, fik jeg en ustyrlig lyst til noget med kokos og citron. Helst så hurtigt som muligt. Og hvad er hurtigt at lave? Det er konfektkugler. En masse ting i blenderen. Wroom, wroom. Og så har man en masse som kan  rulles til kugler.

Jeg vidste at der skulle kokos og citron i. Den smagskombination er jeg vild med. Det søde og sprøde fra kokosmel og det friske fra citronsaft og citronskal. Der skulle også en nøddebasis i. Cashew nødder er milde og neutrale i smagen. Og det havde vi. Der skulle noget fedtstof i for at få dem til at hænge sammen. Det skulle være kokosolie. Og så er jeg vild med at kunne tilsætte gurkemeje og ingefær til alt, hvor det passer i smagen. Jeg har nemlig en skulder der har lidt problemer. Der er nok inflamation i leddet. Så jeg gør hvad jeg kan for at få antiinflamatoriske fødevarer indenbords. Disse lækre konfektkugler er ud over at de smager himmelsk ( når man eeeeellllllsker citron og kokos) også fulde af gode råvarer. En nærende, velsmagende og opbyggende energibombe.

Her følger opskriften:

175 g kokosmel

150 g cashewnødder ( malet til mel)

75 g kokosolie

1/2 dl ahornsirup

2 spsk chiafrø

2 spsk citronsaft

Fintrevet skal af 1 citron

1 tsk gurkemeje

1 spsk ingefærsaft ( riv ingefær og pres saften ud)

1/3 tsk vanillepulver

Start med at blende cashewnødderne til mel. Tilsæt derefter alle de øvrige ingredienser. Kør til massen er ensartet. Rul til kugler. Jeg fik 30 stk ud af denne portion. Jeg rullede dem i en blanding af kokosmel, lidt revet citronskal og lidt citronsaft.

Uhmmmmm!!!!

Velbekomme!

 

Print Friendly, PDF & Email

2 thoughts on “Kokos konfektkugler med citron, cashew, chia og gurkemeje

  1. Det er en dejlig hjemmeside du har.
    Jeg har lige lavet dine kokos konfektkugler. Mums, skønt alternativ til havregrynskugler. Jeg brugte mandler og agavesirup (det var hvad jeg havde). Halv portion agavesirup og lidt mere kokosolie. I lighed med dig, elsker jeg citronsmagen. Sikke en godbid! Kh Ingrid

    1. Hej Ingrid!
      Dejligt du kan lide dem. Jeg vil også prøve at lave dem med lidt dadler som sødemiddel i stedet, men så bliver den gule farve nok ikke så klar. Skønt at komme frem til en rigtig dejlig smagskombination.
      Vh Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.