Fuldmånekugler - Vegansk opskrift - Mad med glød

Fuldmånekugler

Disse konfektkugler er lavet på en dag med fuldmåne, så de skal selvfølgelig hedde “Fuldmånekugler”. Runde som en fuld måne. Nyd dem når du er lækkersulten. Et par stykker og den lille lækkersult er tifredsstillet.

Konfektkugler passer rigtig godt til mit temperament. De er super lækre og nemme at lave. Og så kan man lege med ingredienserne. Her har jeg tilsat ingefær, gurkemeje og appelsinsaft ud over forskellige nødder, tørrede frugter og kokosolie. Ud over at de smager rigtig dejligt, indeholder de masser af gode fedtsyrer fra mandlerne, cashewnødderne og kokosolien. Gurkemejen og ingefæren  virker antiinflamatorisk. Abrikoserne indeholder bla jern. Dadlerne indholder bla B6, magnesium og kalium.

Her er opskriften på denne version:

100 g mandler

100 g cashewnødder

100 g kokosmel

100 g abrikoser

50 g dadler

50 g crunchy peanutbutter

50 g kokosolie

4 spsk kakao

3 spsk friskpresset appelsinsaft

1 1/2 tsk gurkemeje

2 spsk fintrevet ingefær

Alle ingredienserne kommes i en foodprocessor og køres til massen er ensartet og sammenhængende. Tilsæt lidt ekstra appelsinsaft, hvis massen virker lidt for tør. Rul nu til kugler. Til sidst drysses en blanding af 2 spsk kakao og 1/2 tsk gurkemeje over ( i en si) og der pyntes af med fintrevet appelsinskal.

Velbekomme!!!

Print Friendly, PDF & Email

4 thoughts on “Fuldmånekugler

  1. De lyder som noget jeg godt kunne spise et par stykker eller 4 af 🙂 Og så er de jo smukke at se på:) Og mad nydes jo også med øjnene 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.