Golden milk - Mad med glød

Golden milk

Her er et forslag til hvordan du kan få gurkemeje og ingefær ind i den daglige kost. Ud over at drikken smager skønt, har den også en del gavnlige virkninger på kroppen. Både ingefær og gurkemeje har en antiinflamatorisk og antioxidant virkning. De er begge fantastisk gode at bruge forebyggende, mod inflammation i kroppen. De er også rigtig gode imod forkølelse, hoste og nogle former for hovedpine. Der forskes utrolig meget i det aktive stof, curcumin som findes i gurkemeje. Det har utroligt mange gavnlige effekter. Forskellige undersøgelser viser at det har en antioxidativ virkning, det virker antiinflamatorisk, det beskytter blodkarrene, det skulle virke forebyggende og hæmmende på visse kræftformer ( prostatakræft, tarmkræft og nogle typer af brystkræft), det virker smertereducerende ved slidgigt og det har mange andre gavnlige effekter.

Det er en rigtig god idé at bruge gurkemeje og ingefær forebyggende, i den daglige kost. Og selvfølgelig også bare for smagens og den fantastisk smukke farves skyld.

Jeg laver det oftest med kokosmælk blandet med vand. Det kan dog sagtens laves med andre former for plantemælk (hvis du bruger en ikke fed plantemælk, er det en rigtig god idé at tilsætte en tsk kokosolie, da gurkemejen optages bedst sammen med en form for fedtstof.

Jeg nyder ofte en stor kop om aftenen. Det er så dejligt at falde til ro på.

Her følger fremgangsmåden:

1 dl kokosmælk

2 dl vand

(el. 3 dl. mandelmælk el. anden plantedrik + 1 tsk. kokosolie)

frisk gurkemeje (  1 tsk- 1 spsk fintrevet)

frisk ingefær ( 1 tsk- 1 spsk fintrevet)

Et par vrid på peberkværnen

evt en kardemommekapsel

evt. lidt kanel

Kom kokosmælk, vand, revet gurkemeje og ingefær (evt. kardemomme og kanel) og lidt sort peber i en gryde. Årsagen til at der også er brugt sort peber, er at (piperin som er det aktive stof i sort peber, øger optageligheden rigtig meget af det aktive stof, curcumin, som findes i gurkemejeroden.

Varm det op uden at det koger ( til ca 80 grader). Lad det simre i nogle min. Hvis du godt kan lide kardemomme og kanel, kan du også tilføje det. Lad nu drikken køle lidt ned og tilsæt så evt et sødemiddel for smagens skyld. Feks ahornsirup, rismaltsirup eller honning.

Du kan også servere drikken kold om sommeren, som en islatte. I så fald kan du køle drikken ned og derefter blende den sammen med isterninger. Servér drikken iskold sammen med ekstra isterninger.

 

 

Gurkemejepasta:

Man kan også lave en pasta af vand, gurkemejepulver, kokosolie og friskkværnet peber.

image

 

Her følger opskriften på Gurkemejepastaen:

2 1/2 dl vand

50 g gurkemeje pulver

50 g kokosolie ( koldpresset)

1 spsk. friskkværnet sort peber

Kom alle ingredienser i en kasserolle. Varm det forsigtigt op, mens du rører i massen. Det skal simre forsigtigt, mens du rører i ca 5 minutter. Nu tager du gryden af varmen og kommer massen i et rengjort glas med tilhørende låg. Opbevar nu glasset på køl. Brug en ren ske, hver gang du tager noget af det. Det kan bruges i madlavningen. Brug en spsk. af pastaen når du laver sammenkogte retter, supper og når du koger ris. Det er en rigtig god måde at få et dagligt indtag af fødevarer med antiinflammatorisk virkning. Der er mange mennesker med ledsmerter der har opnået en lindring af deres smerter på denne måde. Og det er jo dejligt når man kan opnå en smertestillende virkning uden at indtage medicin, som oftest også har forskellige ubehagelige bivirkninger.

Når du skal lave en kop Golden milk, tager du bare en stor teske af pastaen og kommer i en gryde. Tilsætter kokosmælk og vand eller noget andet plantemælk. Derefter varmer du det op mens du pisker gurkemejepastaen ud i  mælken. Jeg plejer at tilsættenoget friskrevet ingefær, lidt kardemomme, lidt kanel og lidt sødestof. Så smager det super dejligt.

 

Uhmmm!!!

 

 

Print Friendly, PDF & Email

7 thoughts on “Golden milk

    1. Hej Hella!
      Du kan købe dem i økologisk kvalitet i de fleste helsekostbutikker. Jeg har også købt i Super Brugsen nogle steder og i Meny. Ofte skal man bare spørge i butikkerne, så skaffer de varerne hjem.
      Vh
      Anette

    2. de fleste Kvickly har frisk gurkemeje…. det har de store butikker også Føtex og Bilka… og mange helsekostforretninger.

      1. Hej Lisbeth!
        Ja, det er skønt at man efterhånden kan få frisk økologisk gurkemeje, rigtig mange steder. Jo mere vi efterspørger de varer vi ønsker og jo flere der gør det, jo flere forskellige gode varer vil der være at finde i butikkerne.
        Vh
        Anette

    1. Hej Milene!
      Jeg bruger kokosmælk fra dåse. Men du kan bare prøve kokosdrikken i stedet for. Så ville jeg ikke fortynde med vand, men bruge rent kokosdrik.
      Go fornøjelse.

      Vh
      Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.