Kartoffelsalat med persille, kapers og radiser - Plantebaseret / Vegansk opskrift - Mad med glød

Kartoffelsalat med persille, kapers og radiser

Kartoffelsalat med nye kartofler, radiser og persilledressing. Det må da være indbegrebet af dansk sommer. Nye kartofler, kogt med løvstikke og lidt salt, er i sig selv, super lækkert. Her er kartoflerne vendt i en persilledressing. Derefter er de blandet med grøn salat, radiser og kapers.  Super lækkert og enkelt.

Som tilbehør til 4 personer:

1 fricille salat (skyllet og tørret i salatslynge eller viskestykke)

500 g nye kartofler ( kogte, let afkølede og skiveskårede)

6-8 radiser ( skåret helt tyndt, bedst på mandolinjern)

50 g kapers

1 gren løvstikke

Persilledressing:

0,75 dl olivenolie (koldpresset )

1 bdt persille ( ca to håndfulde, rengjort)

2-3 spsk citronsaft

1-2 fed hvidløg (presset)

1/2- 3/4 tsk urtesalt el. uraffineret salt (smag selv til)

friskkværnet peber  (smag selv til)

Blend alle ingredienser sammen og smag til med salt, peber og citronsaft.

Kog de nye kartofler med lidt salt eller urtesalt. Optimalt med en kvist løvstikke, hvis du har tilgang til det. Pluk/riv den skyllede og tørrede salat i mindre stykker. Der er meget forskel på størrelsen af Fricille salathoveder. Salaten skal kunne dække bunden på salatfadet. Anret salaten på et fad. Kom de skiveskårede kartofler i en skål, (helst lune). Bland ca 3/4 af dressingen grundigt med kartoflerne. Anret kartoflerne oven på salaten. Fordel nu de skiveskårede radiser og kapers over salaten. Til sidst fordeles resten af dressingen over salaten og der drysses med lidt friskkværnet peber og salt/urtesalt.

Velbekomme!!!

image

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.