Blomkålspuré med chili og kokosmælk - Vegansk opskrift - Mad med glød

Blomkålspuré med chili og kokosmælk

Jeg er vild med at lave puré af forskellige slags grønsager. Jeg bruger det som tilbehør til den varme mad, som dips til ristede brødstænger,  kiks eller til rå grønsager. Det kan også bruges i sandwiches eller som pålæg på brød.

Her får du en opskrift på en blomkålscreme. Jeg elsker den blide smag fra blomkål, og synes godt den kunne klare et pift af chili. Derfor kogte jeg bla. blomkålen med chili.

image

Her følger opskriften:

500 g blomkål ( brug både stok og buketter plukket/skåret i mindre stykker)

1/2 chili ( jeg brugte en )

2 hele fed hvidløg

1/2 tsk urtesalt el. uraffineret salt

1/2 dl kokosmælk

uraffineret salt og friskkværnet peber

Kom blomkål, salt, chili og hvidløg i en gryde med vand, som dækker blomkålen. Kog til blomkålen er helt mør og gennemkogt. Det tager 5-10 min. Kog kun til det er mørt, ikke længere.

Kom nu den kogte blomkål, chili og hvidløg i et blenderglas eller i en foodprocessor. Tilsæt kokosmælk og blend til massen er helt glat. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Ovenpå puréen kom jeg noget stegt Söl, finthakket chili og noget urtesalt, der var lavet af salt, chili, hvidløg og morgenfruekronblade.

Tang har en meget karakteristisk smag. Den tilfører cremen umami smag,  lidt mere salt og så er texturen sprød og lækker, som et modspil til det cremede og bløde Blomkålscreme. Tang indeholder også masser af mineraler og har en afgiftende effekt på kroppen.

God fornøjelse!!

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.