Havre a la mande

Denne dessert har jeg udviklet da jeg elsker grød af hel havre, chia grød og ris a la mande. Jeg tænkte at det måtte være en lækker kombination at prøve at lave en risalamande af hel havre, chiagrød, vanille og mandelmælk. Desserten har bid og tyngde fra den hele kogte havre, lethed fra chiafrøene, sødme fra vanillen, mandlerne, mandelmælken og ahornsiruppen. Ja egentlig også fra den hele havre, som bliver sød når du tygger godt på den. Mmmmmm.

Man kan helt sikkert bare skifte den hele havre ud med grødris. Så vil den ikke adskille sig særlig meget fra den traditionelle ris a la mande. I så fald vil den bare være lavet mælkefri og med chiafrø. Det må være et af mine næste projekter.

Kirsebærsaucen der er ovenpå har jeg købt færdig. Det ligner mig ikke, men jeg fik ikke lavet nogle syltede kirsebær i sommer. Ej heller fik jeg frosset nogle til senere brug. Det må jeg lave om på til næste år.

Til 4 små portioner

2 dl hel havre (glutenfri)

2 dl mandelmælk

2 dl vand

20 g groft hakkede mandler

Kornene af 1/2 stang vanille + stangen el 1/3 tsk vanillepulver

lidt uraffineret salt (tilsættes i de sidste 5 min af kogningen)

Koges i 25-30 min. Afkøles.

 

Chiagrød (til at blande med havregrøden)

1 dl mandelmælk (+ evt 1/2- 1 dl mere når du har blandet havregrøden med chiagrøden)

2 spsk chiafrø

1/3- 1/2 tsk vanillepulver

1-2 spsk ahornsirup

 

Bland mandelmælken, chiafrø, vanillepulver og ahornsirup. Stil på køl natten over eller et par timer. Rør nu grundigt i blandingen og tilsæt evt. noget ekstra mandelmælk, hvis der ønskes en mere lind konsistens.

Bland nu havregrøden med chiagrøden og rør det grundigt sammen. Smag evt til med ekstra vanille og en smule salt.

Server med kirsebærsauce ovenpå og lidt grofthakkede mandler.

 

Velbekomme!!!

Print Friendly

2 thoughts on “Havre a la mande

  1. Hejsa!
    Hvor finder du hele havrekerner?
    Min sidste mulighed er nettet, men det kan være, du harven butik, du køber det i?
    Venlig hilsen Camilla

    1. Hej Camilla!
      Du kan købe dem i helsekostbutikkerne. Hvis de ikke har dem hjemme, kan de bestilles hos Aurion. Det er lidt ærgerligt at de er svære at få fat på, da de smager rigtig lækkert. Held og lykke med det.

      Venlig hilsen
      Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.