Chokolade cookies med mandler - Plantebaseret / Vegansk opskrift - Mad med glød

Chokolade cookies med mandler

Disse cookies indeholder masser af gode og nærende råvarer. Fedtstoffet er en god koldpresset kokosolie. Sukkeret er uraffineret kokossukker. At det er uraffineret betyder at det ikke er frataget de mineraler og vitaminer der naturligt er i sukkeret. Chiafrøene indeholder omega 3 fedtsyrer og en del protein. Mandlerne indeholder de gode monoumættede fedtsyrer, samt en del protein.  Quinoaflagerne indeholder også en del protein. At der er mindre sukker i end normalt, at der er proteinholdige ingredienser i er medvirkende til at blodsukkeret ikke stiger alt for meget. Alt i alt en rigtig lækker og nærende eftermiddagssnack.

18 stk.

75 g kokosolie, smeltet

2 spsk. chiafrø

1 dl rismælk

50 g kokossukker

50 g mandler (groft hakkede)

100 g boghvedemel

50 g quinoaflager (eller boghvedeflager)

2 spsk kakao

1 tsk stødt kanel

1 tsk kardemomme

1 tsk bagepulver

½ tsk uraffineret salt

50 g grofthakket mørk 70 % chokolade

 

Smelt forsigtigt kokosolien i en lille kasserolle. Rør det smeltede kokosolie, rismælk og chiafrø sammen først og lad det stå nogle minutter, til chiafrøene begynder at danne et gelélag omkring sig.  Bland de tørre ingredienser i en skål. Boghvedemel, kokossukker, hakkede mandler, quinoaflager, kanel, kardemomme, bagepulver og salt, og rør det godt sammen. Nu blandes de tørre ingredienser med de våde. Rør grundigt med en ske eller brug hænderne. Til sidst blandes det hakkede chokolade i dejen. Det er nemmest at gøre med hænderne. Rul nu ca. 18 små kugler af dejen og læg dem på bagepapir på en bageplade. Tryk dem forsigtigt flade. Nu er de klare til at blive bagt.

Bag dem ved 175 grader varmluft i ca. 12-15 minutter. Lad dem køle af på en bagerist. Nyd dem med en varm kop te eller kaffe.

 

 

Rigtig god fornøjelse!!!

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.