Jordbær is sandwich - Plantebaseret / Vegansk opskrift - Mad med glød

Jordbær is sandwich

Denne slags is sandwich er genial synes jeg. Der er ikke den store forskel på ingredienserne fra en raw cake til denne “Jordbær Is sandwich”. Forskellen ligger i at der både er et lag af tørret frugt og nødder nedenunder og ovenpå laget af is. Den skal spises mens den er frosset da fyldet ellers flyder ud når man spiser af den. Inspirationen i forhold til at lave det som en sandwich fik jeg fra den vildt dygtige Luise Vindahl fra @luisegreenkitchenstories.

Her er min version:

Aftenen før du skal lave dem skal du sætte cashewnødderne i blød. Du kan også vælge at sætte dem i blød i kogende vand to-tre timer før du skal lave is sandwichene.

Bund:

200 g mandler

125 g bløde dadler (vægt uden sten)

50 g abrikoser (usvovlede)

25 g kokosmælk

20 g kakao

15 g chiafrø

1/3 tsk uraffineret salt

Blend mandlerne i en foodprocessor først. Tag stenene ud af dadlerne. Kom dadler, abrikoser, kokosmælk, kakao og  chiafrø ned til de finthakkede mandler. Kør nu til massen er ensartet og samler sig i en klump. Tag massen op fra foodprosessoren og del den i to lige store dele. Nu lægges de på hvert sit stykke bagepapir hvor du har afmærket størrelsen på formen. Min form målte 22*18 cm. Læg et stykke bagepapir oven på og rul massen ud med en kagerulle, så den fylder afmækningen ud. Gør det samme på to stykker bagepapir. Læg nu bagepapiret med det ene lag ned i formen.

Nu skal fyldet laves.

 

Fyld:

150 g jordbær

100 g cashewnødder

50 g kokosmælk

0,5 dl ahornsirup

50 g mørk chokolade 85%

1 tsk chiliflager (kan undlades)

Sæt cashewnødderne i blød natten over. Hæld vandet fra dagen efter og skyl dem grundigt. Kom de iblødsatte cashewnødder, jordbær, kokosmælk, ahornsirup og chili i blenderen. Kør til massen er helt cremet og ensartet. Det bedste resultat fås hvis man har en kraftig blender. Hak nu den mørke chokolade fint. Bland chokoladen i jordbær/cashew massen med en ske.

Fordel nu jordbær/cashew/chokolademassen over det nederste lag i formen. Glat overfladen ud. Læg bagepapir eller et låg over formen og sæt den i fryseren. Efter ca. 2 timer ved -18 gr. vil isen være så fast at man kan lægge det øverste lag på. Prik evt. huller i det øverste lag inden det lægges på, så der ikke danner sig luft under. Pres nu forsigtigt laget fast på jordbærmassen og skær eventuelle overflødige kanter af. Sæt atter formen i fryseren i en times tid. Nu skulle den gerne være helt gennemfrosset og fast. Tag fat i bagepapiret og løft massen op på et skærebrædt. Fjern bagepapiret fra siderne af massen og skær den nu i den størrelse du ønsker. Jeg fik 20 små kvadratiske sandwiches ud af denne portion.

Servér sandwichene lige fra fryseren. Nyd dem på en varm sommerdag.

Rigtig god fornøjelse!!!!

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.