2 slags spaghetti med persilledressing og stegte shitakesvampe - Mad med glød

2 slags spaghetti med persilledressing og stegte shitakesvampe

Denne enkle ret kan spises som forret, som en let frokost eller som en del af et aftensmåltid. Den er hurtig og nem at lave. Jeg har blandet kogte ris spaghetti med rå “spaghetti” lavet af squash. Du skal bruge en spiralizer eller noget lignende til at lave squash strimlerne.

Den er ren i smagen og uden de store dikkedarer. Du kan bruge andre svampe i stedet for shitakesvampene.

 

Som forret til 4 personer, som hovedret 2 personer.

Ingredienser:

200 g ris spaghetti (eller anden spaghetti)

300 g squash

200 g shitakesvampe ( andre svampe kan sagtens bruges)

1 spsk. olivenolie til kogevandet + 1 spsk til at stege shitakesvampene i.

1 tsk. uraffineret salt til kogevandet + lidt til de stegte shitakesvampe

friskkværnet peber

 

Fremgangsmåde:

Skær squashen på en spiralizer eller noget andet der kan lave fine strimler. Sæt en gryde vand over og bring vandet i kog. Tilsæt 1 tsk. uraffineret salt og kom spaghettien i det kogende vand. Kog dem efter anvisningen på pakken. Hæld de kogte spaghetti over i en sigte og tilsæt en smule olivenolie.

Rens og halver shitakesvampene. Steg dem i olivenolie på en pande. Krydder med uraffineret salt og friskkværnet peber.

Persilledressing:

Ingredienser:

1/2 dl. olivenolie

1 fed hvidløg

1 stor håndfuld persille

1 spsk. citronsaft

uraffineret salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Skyl persillen og fjern eventuelle dårlige blade. Kom den i et blenderglas eller i en blender. Tilsæt de øvrige ingredienser og kør til det hele er findelt. Smag til med salt, peber og  citronsaft.

Bland nu de to slags spaghetti med persilledressingen. Anret det på to store eller 4 små tallerkner. Anret de stegte shitakesvampe på portionerne og pynt med frisk persille på toppen.

Hvis du spiser retten som hovedret, vil jeg anbefale at du serverer noget mere til retten. Feks. nogle falafler eller grønsagsbøffer og nogle bagte rodfrugter.

 

Velbekomme!!!

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.