Vegansk Grønsagsgratin - Mad med glød

Grønsagsgratin

Mange børn og barnlige sjæle er vilde med gratin. I denne gratin kan du skifte grønsagerne ud alt efter hvad der er i sæson. Normalt er gratin lavet med smør, mælk og æg. Retten er her lavet af plantebaserede råvarer. Konsistensen bliver en smule anderledes, end den traditionelle, men den smager skønt. Prøv den og se hvad du synes om den.

Ingredienser:

1 blomkål (ca. 500 g.)

400 g gulerødder

400 g ærter

1 bdt. forårsløg el. 2 porrer

1 tsk. uraffineret salt

Fremgangsmåde:

Sæt en gryde med vand+ 1 tsk. uraffineret salt over på komfuret og kog det op. Rens blomkålet og del de i små mundrette buketter. Skrub eller skræl gulerødderne og skær dem i skrå skiver. Rens forårsløgene eller porrerne og skær dem i skiver. Kom blomkålsbuketterne og gulerodsskiverne i det kogende vand. Lad det koge i ca 2 min. Tilsæt nu forårsløg eller porrer og ærterne. Lad det stå i yderligere 1 minut. Hav en stor sigte klar i vasken. Hæld nu alle de kogte grønsager over i sigten, så vandet hældes fra. Smør et ildfast fad med olivenolie og drys kikærtemel eller rasp ud i fadet. Hæld nu alle de kogte grønsager op i det ildfaste fad og fordel dem jævnt ud i formen.

 

Saucen

40 g kokosolie el. Smørbar (Naturli)

50 g kikærtemel

5 dl havredrik el anden usødet plantedrik

1-2 tsk gurkemejepulver

1-2 tsk friskrevet muskatnød

Uraffineret salt (smag selv til)

1 håndfuld frisk dild

1 ½ dl kikærtevand (aquafaba)

 

Pisk kikærtevandet grundigt med en håndmixer eller en stavblender med piskefunktion. Det skal piskes til det er helt stift, som pisket æggehvide. Varm nu kokosolien/Smørbar op i en gryde. Tilsæt kikærtemel og gurkemeje. Pisk det grundigt sammen. Tilsæt nu lidt efter lidt plantedrikken, mens du pisker. Kom nu revet muskatnød i saucen. Kog forsigtigt op til saucen begynder at jævne. Smag nu til med gurkemeje, muskat, dild og uraffineret salt. Når saucen er jævnet og smagt til, blandes det piskede kikærtevand forsigtigt med saucen. Vend det sammen med en dejskraber eller en grydeske.

Fordel nu saucen ud over grønsagerne. Det vil tage lidt tid før saucen har fordelt sig i grønsagsmassen. Hjælp måske lidt på vej med en ske eller med fingrene. Kom gratinen i ovnen og bag den ved 175 gr. i 30 – 40 min. Hold øje med at den ikke bliver for mørk på toppen. Den skal blot være gylden.

Velbekomme!!!!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.