Regnbuesalat

Denne salat vil egne sig som en del af Julemenuen.  Den er fuld af smag, bid og smukke farver. Som dressing er der lavet en fantastisk smuk orange vinaigrette, der har kakifrugt som hovedbestanddel. Vinaigretten tilfører glød og velsmag til salaten.

Ingredienser:

1  lilla spidskål

1 hjertesalat

1-2 håndfulde feldsalat

2 stilke bladselleri

1/2 granatæble

40 g. hasselnødder

1spsk. olivenolie

en smule uraffineret salt

friskkværnet sort peber

1 spsk. ahornsirup

Fremgangsmåde:

Skær den lilla spidskål fint. Det er nemmest på et mandolinjern. Skyl bladene fra hjertesalatet og tør bladene. (Evt. i en salatslynge) Riv bladene i mindre stykker.  Skyl feldsalaten og tør den i salatslyngen. Skær bladselleristænglerne skråt og i helt tynde skiver. Skær et granatæble over på midten og tag granatæblekernerne ud af den ene halvdel. Læg dem i en skål.

Rist hasselnødderne på en tør pande, til skallen begynder at sprække. Sluk for varmen. Tilfør nu olivenolie, salt, peber og ahornsirup og rør rundt, så det hele blandes grundigt. Hæld nu hasselnødderne over på et stykke bagepapir og lad dem køle af. Når de er kølet af kan du hakke dem groft.

Bland nu den lilla spidskål, hjertesalaten, feldsalaten og de skiveskårede bladselleri på et salatfad. Fordel granatæblekernerne og de salt/sirupristede hasselnødder over salaten.

Kaki vinaigrette:

5 spsk. olivenolie

2 spsk. balsamico

2 spsk. ahornsirup

100 g. kaki frugt

uraffineret salt

Friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Skyl kakifrugten, skær blomsten af og skær den i mindre stykker. Behold skrællen på. Kom alle ingredienser i et blenderglas og blend med en stavblender. Eller brug en blender. Smag til med ahornsirup, balsamico, salt og peber.

Fordel vinaigretten over salaten lige før servering.

 

Velbekomme!!!!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.