Sød kartoffelmos med kokosmælk, gurkemeje, ingefær og chili - Mad med glød

Sød kartoffelmos med kokosmælk, gurkemeje, ingefær og chili

Når man bager rodfrugter eller andet der egner sig til at blive bagt i ovnen, fremhæver det smagen. Jeg foretrækker at bage især rodfrugter som skal bruges til mos, da jeg synes at smagen forsvinder lidt ved at man koger dem. Sød kartoffel og kokos er meget sødt sammen, så denne kombination kræver et syrligt og stærkt modspil af ingefæren og chilien (Sambal Oeleken)

Ingredienser:

400 g sød kartoffel ( skrællet og skåret i mindre stykker)

1 dl kokosmælk til at bage de søde kartofler i

ca 1 dl kokosmælk eller anden plantemælk til at blande i mosen, mens den blendes

1 spsk fintrevet frisk gurkemeje el. 1 tsk gurkemejepulver

1-2 spsk fintrevet frisk ingefær

1/3 tsk sambal oelek

salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Rør 1 dl kokosmælk sammen med gurkemeje, ingefær, chili, salt og peber. Hæld det over de søde kartofler. Bland det godt sammen og kom blandingen i et ildfast fad. Bages ved 175 gr varmluft i ca. 30 min. Tjek om de søde kartofler er helt gennembagte, før du tager dem ud af ovnen. Hvis de er helt møre, blendes det hele, til en glat konsistens. Hvis konsistensen er for tør, tilføjes noget ekstra kokosmælk men der blendes. Konsistensen skal være ca. som en kartoffelmos. Smag evt til med salt og peber.

Topping:

30 g cashewnødder

1 spsk olivenolie

1/2 tsk gurkemeje

En smule Sambal Oelek

1 spsk ahorn sirup

En smule uraffineret salt og friskkværnet peber

En god stor håndfuld granatæblekerner

Rør olivenolie, gurkemeje, salt, peber og ahornsirup sammen i en lille skål. Vend cashewnødderne i olieblandingen. Kom blandingen i ovnen i et lille ildfast fad, samtidig med de søde kartofler. De skal have ca. 10 min ved 175 gr. Lad nødderne køle af og kom dem oven på den søde kartoffelmos, sammen med granatæblekernerne.

God fornøjelse!!!

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.