Salat i et glas

Madpakker kan nemt blive klemte og lidt kedelige. Denne måde at komme forskellige slags grønsager, salater, bønner, linser, korn og dressing i et glas er super smart. Man kommer dressingen i bunden af glasset og lægger så de forskellige råvarer i lag i glasset. Først når indholdet skal spises skal det hele blandes. Man kan fint lave til flere dage af gangen og stille på køl. Når tingene ikke er blandede holder de sig meget længere.

Her er der to forskellige forslag til blandinger. Blandinger jeg blot har lavet ud fra aftensmadsrester, salater og saurkraut, som jeg alligevel havde i køleskabet. Du kan sammensætte dine blandinger som du selv har lyst til og ud fra hvilke rester du fra aftensmaden.

Blanding nr. 1:

Tahindressing:

2 spsk. tahin

1/2 tsk. gurkemeje

1/2 tsk. Sambal Oelek

1/2dl. vand

1 spsk. citronsaft

Uraffineret salt

Friskkværnet peber

Blend eller pisk alle ingredienserne sammen og smag til.

De forskellige lag:

  • Tahindressingen
  • Et par håndfulde frisk spinat
  • En håndfuld datterino tomater, skåret i kvarte
  • Et par håndfulde kogte kikærter (eller ovnristede krydrede kikærter)
  • Nogle buketter broccoli, der har været overhældt med kogende vand.
  • Kogt rød quinoa
  • En håndfuld lucernespirer.

Blanding nr. 2:

Guacamole:

1 avocado

4 datterinotomater

1 spsk. citronsaft

1/2 tsk. Sambal Oelek

Uraffineret salt

Friskkværnet peber

Blend eller mos alle ingredienserne og smag til.

De forskellige lag:

  • Guacamole
  • Et par håndfulde fintsnittet lilla spidskål
  • Nogle buketter broccoli, der har været overhældt med kogende vand.
  • En god håndfuld tynde gulerodsstave el. groft revet gulerod.
  • Et par håndfulde rucola.
  • Kogt rød quinoa.
  • Surkål af rødkål, rødbede og æble.

Læg dressingen eller guacamolen i bunden af glassene. Læg så lagvis de andre ingredienser ovenpå. Skru låget på og stil glassene i køleskabet. Du kan sagtens lave til 3-4 dage af gangen og stille i køleskabet. Så har du en dejlig madpakke, som du kan have med på job. Sæt glasset på køl på din arbejdsplads, ind til du skal spise din frokost.

Jeg har fyldt glassene godt op. Så er det svært at blande salaterne uden at der falder en masse ud. Jeg havde en skål, som jeg spiste det af. Hvis du vil spise det fra selve glasset, skal du have et større glas, så der er plads til at blande det hele.

God fornøjelse og velbekomme!!!!!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar