Kikærte, kakao smoothie med nødder

 

Smoothies kan laves på uendeligt mange måder. Man kan lave dem med frugter, med grønsager, med forskellige slags nødder og frø og med forskellige slags bønner. Og så kan man lave smoothies så de nærmest smager af slik, samtidig med at den indeholder masser af nærende råvarer. Og det er jo ikke så ringe. Sådan én er denne her. En rigtig lækkerbisken.

Når du har brug for noget der giver protein og mæthed og du samtidig har lyst til en kop kakao. Hvorfor så ikke lave en smoothie der indeholder det hele. Og som smager super lækkert. Du kan godt skifte kakaoen ud med instantkaffe. I så fald skal du bare bruge en stor tsk. instantkaffe.

Opskriften her er til én lækkersulten person. Og den mætter dejligt og giver dig en masse gode næringsstoffer.

Ingredienser:

1 dl. kogte kikærter

1/2 dl. cashewnødder og valnødder

1 spsk. kakao

2 dadler (uden sten)

2 dl. koldt havre- el. anden plantedrik

1 dl. koldt vand

1 nip uraffineret salt

6 isterninger (til at blende med +2 til at komme i bagefter)

Fremgangsmåde:

Det bedste er, hvis du sætter cashewnødder og valnødder i blød natten over i køleskabet. Derved optager du mest næring fra dem. Du kan dog sagtens gøre det uden iblødsætningen, hvis du lige bliver lækkersulten og ikke har været på forkant. Det hænder jo 😉

Kom alle ingredienserne i blenderen. Kør til det hele er cremet og lækkert. Hvis du har en meget stærk blender bliver smoothien lidt lun af friktionen. Derfor synes jeg at den skal stilles i på køl en times tid, så den er kold når den skal drikkes. Kom et par isterninger i, lige før servering.

Uhmmmmm!!!!!!!

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.