Byg din egen planteburger

Rigtig mange både børn og voksne, er vilde med burgere. Jeg er én af dem, der elsker en lækker fyldig burger. Og jeg elsker at komme alt muligt forskelligt i dem. Faktisk kan man bruge alle mulige forskellige slags grønsagsrester fra aftensmaden. Både rå, kogte, grillede og bagte.

Det er ikke nødvendigt med en bøf i, men de fleste plantebøffer vil egne sig til at blive brugt i en burger. Jeg vil prøve at lave lister over de forskellige råvarer jeg plejer at bruge.

Allerførst skal du have en bolle. Allerede der er der mange forskellige muligheder. Du kan købe færdigbagte burgerboller eller bage dine egne. Du kan vælge glutenfrie eller nogle der er lavet af hvede, spelt, rug, byg eller andre glutenholdige kornsorter. Du kan finde forskellige slags boller på bloggen.

Til at smøre på bollen:

  • Guacomole el. moset avocado.
  • Plantebaseret mayo
  • Chilimayo eller hvidløgsmayo
  • Hummus (forskellige slags)
  • Bønnepålæg
  • Sennepsmayo
  • Ketchup
  • Sennep

Fyldet: ( Det proteinrige eller det der erstatter bøffen)

  • Alle mulige slags plantebøffer/deller (Du kan finde mange variationer på bloggen)
  • Stegte svampe m/citronsaft, salt og friskkværnet peber (alm. svampe, østershatte, portobellosvampe, kantareller, osv.)
  • Marineret grillet, bagt eller stegt tofu (evt. marineret med ingefær, tamari, citron, hvidløg og chili)
  • Stegt tempeh
  • Selleribøf evt. paneret og stegt.

Det andet grønsagsfyld:

  • Forskellige slags salat (rucola, krølsalat, frisk spinat, grønkål)
  • Grillet squash, grillet søde kartofler, grillede snackpebre, grillede aubergineskiver o.lign.
  • Revet gulerod eller rødbede.
  • Kolde kartoffelskiver eller kolde bagte alm. kartofler el. søde kartofler,
  • Syltede agurker, rødløg, rødbeder.
  • Stegt tang feks. søl.
  • Fermenterede grønsager: Saurkraut, Kimchi og andre slags kraut (Find opskrif på kraut på bloggen)
  • Forskellige slags spirer: Lucerne, mungspirer, hvidløgsspirer, rødbedespirer eller andre spirer)
  • Forskellige friske krydderurter: Basilikum, koriander, vildt grønt, salvieblade (stegt) persille, dild, karse og andet grønt.
  • Agurkeskiver, tomatskiver,

Sådan gør jeg når jeg bygger mine burgere:

Jeg starter med at smøre bollen på både den underste og den øverste del af bollen. Feks. smører jeg tit noget avocado og derefter noget mayo af en slags.

Derefter lægger jeg et eller andet salat eller andet grønt på den underste del. Feks. rucola, krølsalat, spinat, grønkål. Måske noget grillet grønt eller agurkeskiver.

Så kommer bøffen eller de stegte svampe, eller tofu feks.

Derefter måske noget surkål, kraut, Kimchi, spirer af en slags. (Surkål og Kimchi kan købes i helsekostbutikker)

Nu slutter jeg af med spirer, spiselige blomster eller friske krydderurter.

Her kommer forskellige billeder på burgere jeg har lavet:

 

 

Håber du vil blive inspireret.

Velbekomme!!!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.