Nødde bidder

Denne type snack, kan man lave med mange forskellige nødder, kerner og frø. Da mine børn var små var denne slags slik, især med ristede sesamfrø, en af de foretrukne typer. Du kan finde en anden opskrift, der er lavet på samme måde med andre ingredienser Her

Noget af det der er super lækker ved disse bidder, er kombinationen af det salte og det søde og så det at de knaser så lækkert  når man spiser dem.

I denne opskrift har jeg tilføjet hampefrø og chiafrø for at få omega3 fedtsyrer. Bidderne er meget energitætte, så du skal ikke spise ret mange af dem.

Rismaltsirup påvirker ikke blodsukkeret helt så kraftigt som alm. sirup. Og så har det en dejlig smag. Det smager mildt sødt og karamelagtigt. Man kan ikke bruge ahornsirup i stedet for. Så hænger massen ikke sammen. Jeg har ikke prøvet med andre typer af sødemiddel.

Ingredienser:

125 g. hasselnødder

125 g. saltede peanuts

30 g. chiafrø

25 g. græskarkerner

25 g. afskallede hampefrø

1 dl. rismalt

1/3 tsk. uraffineret salt

Fremgangsmåde:

Rist hasselnødderne ved 175 gr. varmluft i ca. 15 min. Hold øje med at de ikke brænder på. Lad dem køle af og læg dem derefter i et rent viskestykke. Læg nu noget af viskestykket over nødderne og nulder så skallerne falder af. Du kan vælge at hakke de ristede hasselnødder, de saltede peanuts og græskarkernerne groft. Så hænger massen lidt bedre sammen. Du kan også bare lade dem være hele. Så hænger massen ikke så godt sammen, men det har sin charme med de hele nødder. Læg de ristede og evt. hakkede hasselnødder i en skål, sammen med de saltede (hakkede) peanuts, græskarkernerne, chiafrøene, salt og de afskallede hampefrø. Bland det hele grundigt.

Kom rismalten i en lille kasserolle og varm det op til det begynder at skumme op. Tag det nu fra varmen og hæld det opvarmede rismalt over nødde/frø blandingen. Rør det hele grundigt sammen.

Fordel nu nødde/frø blanddingen i en form på ca. 11 gange 18 cm., der er beklædt med bagepapir. Stil formen i køleskabet i en times tid. Tag den derefter ud og løft bagepapiret med nødde/frøblandingen op på et skærebræt. Skær nu massen i mindre stykker.

 

Rigtig god fornøjelse!!!!

 

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.