Mandelkage med hindbærskum

Det er godt nok ikke længe siden jeg postede en kageopskrift. Da der var ret stor interesse for at få opskriften på denne kage, efter at jeg havde postet et billede af den på min Facebookside, har jeg valgt at dele opskriften med jer.

Kagen her er lavet ud fra den Citron/birkes kage jeg lavede for ikke så længe siden. Jeg har lavet en smule om i grunddejen og tilført andre krydderier. Kagen her har en dejlig frisk hindbærskum på toppen samt en masse friske bær.

Jeg håber at du vil tage godt imod kagen.

Ingredienser:

75 g mandler (malet til mel)

50 g groft speltmel

50 g fint speltmel

75 g kokosblomstsukker

50 g kokosolie

1,75 dl mandelmælk el. anden plantemælk

3 spsk chiafrø

2 spsk citronsaft

1 tsk natron

1 tsk bagepulver

1 tsk lakridspulver

1/2 tsk vanillepulver

1/4 tsk uraffineret salt

Fremgangsmåde:

Hak mandlerne fint. Smelt kokosolien forsigtigt i en lille kasserolle. Bland mandelmælk og citronsaft og rør det sammen. Lad det stå et par minutter og bland det så med den smeltede kokosolie. Bland mandelmel, fint og groft speltmel, chiafrø, natron, bagepulver, lakridspulver, vanillepulver og salt. Smør en springform på 21 cm eller beklæd den med bagepapir. Bland den tørre del med den våde del og rør dejen grundigt sammen. Fordel den i formen og bag kagen ved 160 gr varmluft i ca. 40 min. Lad nu kagen køle af. Tag den ud af formen og placér den på et kagefad.

Hindbærskum:

1 brik Alpro sojafløde

1 spsk citronsaft

1 spsk ahornsirup

1/4 tsk vanille pulver

1 god håndfuld friske eller optøede hindbær

Fremgangsmåde:

Hæld sojafløden og i en skål og tilsæt citronsaft, ahornsirup, vanillepulver og hindbær. Pisk blandingen grundigt med en håndmixer til skummet er stift. Fordel nu hindbærskummet over den afkølede kage.

Kagen toppes til sidst med friske blåbær, jordbær og nogle mynteblade.

 

Rigtig god fornøjelse!!

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.