Gurkemejepopcorn - Mad med glød

Gurkemejepopcorn

Lidt lækker snack til en god film i sofaens dragende bløde puder og med et tæppe til at varme dig under. Popcorn med gurkemeje, sort peber og salt. Et alternativ til mikropopcorn, som indeholder raffinerede fedtstoffer og hormonforstyrrende stoffer fra poserne. Ja og velsagtens gensplejsede majskerner. Hvis du laver dem selv, på gammeldags maner, i en stor gryde med låg, kan du bruge økologiske majs og poppe dem i kokosolie eller en god koldpresset olivenolie. På billedet her har jeg brugt kokosolie og gurkemeje. Det smager skønt. Og så bliver popcornene smukke gule, næsten selvlysende. Som sidegevinst får man gurkemejens antiinflamatoriske og betændelseshæmmende virkning. Hvis du tilsætter lidt friskkværnet sort peber, er gurkemejens antiinflammatoriske effekt meget større.

Ingredienser:

1 dl majskerner

1/2-1 tsk gurkemeje

3-4 spsk kokos- eller olivenolie

Uraffineret havsalt eller himmalayasalt

Noget friskkværnet sort peber

Fremgangsmåde:

Du skal bruge en stor gryde med låg. Kom fedtstoffet, gurkemejen og det friskkværnede peber i gryden. Tænd på fuld varme. Kom en enkelt majskerne i gryden. Når den popper, kan du hælde de resterende majs i. Læg nu låget på og ryst gryden jævnligt, så majsene ikke brænder på. Skru nu ned for varmen. Når de ikke er flere der popper, tages gryden af varmen. Tilsæt salt og vend det godt rundt i popcornene. Serveres i en stor skål. Velbekomme!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar