Kokostoppe med æble og hasselnødder - Glutenfri opskrift - Mad med glød

Kokostoppe med æble og hasselnødder

Jeg kan rigtig godt lide kokostoppe. Sommetider prøver jeg nye kombinationer i toppene. Her til aften lavede jeg kokostoppe med æble, hasselnødder og vanille. (og lakrids i halvdelen) Det er ikke sidste gang jeg laver denne version. Æblerne friskhed passer godt sammen med kokos. Jeg brugt dadler som sødemiddel. De blev rigtig lækre og blev godkendt af drengene.

20 kokostoppe

250 g kokosmel

200 g æble

100 g dadler

50 g hasselnødder

4 æg

3/4 tsk vanille

3/4 tsk vinstensbagepulver

1/2 tsk rålakridspulver i halvdelen af dejen

100 g 70% mørk chokolade

Start med at køre dadlerne og hasselnødderne i en foodprocessor. Når de er findelt tilsættes æblerne i grove stykker, med skræl, kokosmel og vanille. Kør dette sammen og tilsæt nu æggene og kør det hele sammen. Nu er dejen klar til at forme, til små toppe. I halvdelen af dejen tilsatte jeg rålakridspulver.  Sæt dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem ved 160 gr varmluft, til de er gyldne i kanterne. Jeg gav dem 20 min.

Derefter smeltede jeg 100 g chokolade over vandbad og dyppede bunden af toppene i chokoladen. Lad dem køle af før du dypper dem i chokoladen.

 

Velbekomme!!!

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.