Chokolademoussé med sorte bønner, avocado og kakao - Vegansk og mælkefri opskrift - Mad med glød

Chokolademoussé med sorte bønner, avocado og kakao

Denne chokolademousse er super lækker. Især taget i betragtning at den er lavet af bla. sorte bønner og avocado. Den skal serveres afkølet og med noget frisk frugt ovenpå. Og så skal den serveres i små, afmålte portioner. ( hvis man spørger mig ) Et lille glas toppet med frugt er tilstrækkeligt, da det mætter utrolig meget.

Opskriften her var til 6 små portioner.

Opskrift:

200 g sorte bønner ( jeg brugte bønner fra en dåse. Hvis du selv koger dem skal du koge dem helt møre, så de er nemme at blende til creme)

200 g avocado (uden skal og sten)

1 dl kakao

4-5 spsk ahornsirup

1/2 tsk vanillepulver

lidt salt

Kom alle ingredienser i en foodprocessor eller i en blender. Blend til massen er glat og uden klumper. Anret evt i små glas og sæt dem på køl i en times tid før servering. Pynt med noget frisk frugt. Jeg brugte granatæblekerner og kiwi. Jordbær, hindbær eller blåbær vil også passe rigtig godt. Slut evt af med et par blade mynte. Det smager dejlig friskt.

IMG_2597

God fornøjelse!!!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar