Banankage med chokolade og valnødder

Banankage kan man ikke få for meget af. Især ikke hvis den også indeholder chokolade og valnødder. Jeg har godt nok et par opskrifter på bloggen på banankage el små bananbrød. Men her får du en ny version.

Ingredienser:

275 g godt modne bananer (vægt uden skræl)

175 g sigtet speltmel (eller 250 g sigtet speltmel og intet groft speltmel)

75 g groft speltmel

75 g smørbar

50 g kokossukker

50 g valnødder

50 g chokoladeknapper el chokoladedråber ( 70% mørk chokolade)

1 dl plantemælk

1 spsk citronsaft el. æbleeddike

1 1/2 tsk bagepulver

1 tsk natron

1/2 tsk ren vanillepulver

1/2 tsk uraffineret salt

Fremgangsmåde:

Kom de skrællede bananer i en skål. Mos dem med en gaffel. Smelt smørret forsigtigt i en lille kasserolle. Hæld plantemælken over i det smeltede Smørbar og tilsæt citronsaft el. æbleeddike. Hak valnødderne groft. Sigt det fine speltmel så det bliver mere luftigt og helt uden klumper. Bland det sigtede speltmel og det grove speltmel  med, kokossukkeret, chokoladeknapperne/dråberne, bagepulver, natron, ren vanille, uraffineret salt og de groft hakkede valnødder. Bland nu de våde ingredienser med de tørre ingredienser grundigt, så der ikke er mel lommer i dejen. Kom bagepapir i en brødform eller smør den med Smørbar og vend rasp rundt i formen. Hæld nu dejen i formen og glat den ud på overfladen. Tilsæt evt. hakkede valnødder på toppen af kagen. Bag nu kagen i ovnen ved 160 gr. varmluft i 40-45 min. Mærk med en strikkepind om kagen er bagt i midten. Hvis der ikke hænger dej på strikkepinden er den færdigbagt. Tag nu kagen ud af formen og lad den køle af på en rist.

Rigtig god fornøjelse!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.