Rabarberkage med mandler og citronskal (Vegansk)

Så er det så småt ved at være tid til at nyde de danske rabarber. Her er de brugt i en kage sammen med mandler og citronskal, hvilket jeg synes, er et super godt match. Kagen er nem at lave, da den blot skal røres sammen med en grydeske, i en skål.  Den smager super dejligt sammen med en vanillecreme med citronskal. Du kan også spise den lun sammen med en vanilleis. Det er så lækkert. Den er dejlig svampet og smager friskt af rabarber og citronskal og så smager den også lidt af marcipan.

Ingredienser:

Tørre ingredienser:

100 g mandelmel (fint kværnede mandler)

75 g speltmel (eller 125 g speltmel og ingen fuldkorns speltmel)

50 g fuldkorns speltmel

125 g rørsukker

2 tsk bagepulver

1/2 tsk ren vanillepulver

Våde ingredienser:

125 g Smørbar (smeltet)

1 1/2 dl soya yoghurt (jeg brugte Alpros økologiske usødede yoghurt)

1 spsk citronsaft

——————————————————————————————————–

200 g rabarber (Skåret i stykker på ca 2 cm`s længde)

50 g groft hakkede mandler (til at komme ovenpå kagen)

Fremgangsmåde:

Smør en springform på 20 cm i diameter med smørbar og drys den med speltrasp el fuldkornsspeltmel. Tænd ovnen på 165 grader varmluft.

Rens og skær rabarberstænglerne i små stykker på ca. 2 cm. Smelt smørret forsigtigt i en lille kasserolle og sæt til side. Blend de 100 g mandler til mel. Hak de 50 g mandler groft. Bland nu i en skål de tørre ingredienser. (sigtet speltmel, fuldkornsspeltmel, mandelmel, rørsukker, bagepulver og ren vanillepulver) Det er en rigtig god idé at si den fine speltmel, så der ingen mel lommer kommer i dejen. Bland de våde ingredienser, soya yoghurten sammen med det smeltede smør(bar) og 1 spsk citronsaft. Rør blandingen med de våde ingredienser sammen med de sammenblandede tørre ingredienser. Du skal blot røre dejen sammen med en grydeske. Når dejen er rørt grundigt sammen, vendes rabarberstykkerne i dejen. Kom nu dejen i den smurte springform og glat den ud på overfladen. Fordel de groft hakkede mandler ovenpå dejen og drys evt et lille drys rørsukker ovenpå.

Bag nu kagen i 45-50 min ved 165 grader varmluft.

Print Friendly, PDF & Email

One thought on “Rabarberkage med mandler og citronskal (Vegansk)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.