Fyldig efterårssalat

Så er der hul igennem fra bloggen her igen. Endelig har jeg fået ordnet min computer, som har været nede pga. forskellige tekniske udfordringer, som jeg vil skåne jer for at komme ind på her. Det er ret frustrerende at blive sat på stand by. Men nu skulle det hele køre og jeg glæder mig til at dele herinde igen. Der ligger flere opskrifter og venter på at blive delt. De kommer når jeg får tiden til at skrive dem ind.

Denne fyldige og smagfulde efterårssalat er super lækker og mætter dejligt. Den er fyldt med gode fibre og masser af vitaminer og mineraler. Jeg har valgt ikke at lave en dressing til den, da flere af elementerne er bagt eller stegt i olivenolie og krydret med forskellige krydderier. 

Spis salaten med et stykke brød til din frokost eller som tilbehør til aftensmaden. Den kræver lidt tid at tilbe. Tiden er dog rigtig godt givet ud hvis du spørger mig. Auberginen, bønnerne og mandlerne kan bages i ovnen på samme tid. Og majsene og grønkålen kan steges hver for sig på en pande, mens auberginen og bønnerne er i ovnen. Så tager det ikke ret lang tid at tilberede alle grønsegerne. Den eneste ting der ikke skal varmebehandles er krølsalaten. 

Ingredienser: (Til 4 personer som tilbehør)

1 krølsalat

Skyl salat bladene grundigt og tør dem i en salatslynge eller på et rent viskestykke. Pluk bladene i mundrette stykker. 

Lynstegt grønkål:

6 blade grønkål

1 spsk. olivenolie

uraffineret salt

friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Skyl grønkålsbladene, fjern den grove stængler og pluk bladene i mundrette stykker. Steg grønkålsstykkerne på en pande i lidt olivenolie og krydder med uraffineret salt og friskkværnet peber.

Bagt aubergine:

1 aubergine

2-3 spsk olivenolie

1 tsk sød paprika

1/3 tsk røget paprika

Uraffineret salt 

Friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Skær auberginen i mundrette stykker. Bland olivenolie, paprika, røget paprika, salt og peber. Vend olie/krydderiblandingen med auberginestykkerne og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Bag ved 200 grader varmluft i ca. 25 min. 

Stegte majs:

1 majskolbe

1 spsk olivenolie

1/2 tsk. gurkemeje

Uraffineret salt 

Friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Skær majskernerne fra kolben og steg dem i olivenolie og gurkemeje. Krydder med salt og peber. Lad dem køle af før de anrettes i salaten. 

Bagte butterbeans:

250 g kogte butterbeans

1 spsk olivenolie

1 tsk paprika

1/3 tsk røget paprika

Uraffineret salt 

Friskkværnet peber

2 spsk linsemel

2 spsk sesamfrø

Fremgangsmåde:

Kog bønnerne efter anvisningen, eller brug en dåse kogte butterbeans. Hæld kogevandet/lagen fra. Rør olivenolie, paprika, røget paprika, salt og peber sammen. Vend olieblandingen i de kogte bønner. Drys nu linsemel og sesamfrø over bønnerne og bland det hele grundigt. Spred bønnerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bages i ca 25 min ved 200 gr. varmluft. Lad dem køle af før de anrettes i salaten.

Bagte mandler med paprika:

50 g. mandler

1 spsk. olivenolie

1/2 tsk paprika

lidt uraffineret salt

lidt friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Læg mandlerne på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ovnen ved 175 gr. varmluft i ca. 10 min. Hak mandlerne groft. 

 

Anretning af salaten:

Brug et stort fad til at anrette salaten på. Læg krølsalaten og grønkålen i bunden. Fordel nu de bagte auberginestykker og de bagte butterbeans ud over salaten. Nu fordeles de stegte majs og de hakkede ristede mandler ovenpå. Til sidst drysses lidt friskkværnet peber og lidt raffineret salt ud over salaten. Jeg brugte blomsterskærme fra bladfennikel til at pynte salaten med og til at give smag.

 

Rigtig god forn

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar