Sauce tatar (vegansk)

Sauce tatar er en dejlig kold sauce som feks er lækker at servere sammen med forskellige slags grillede grønsager, grillet spidskål og som en kold sauce til kogte kartofler. Det smager også rigtig dejligt hvis den serveres sammen med disse Panerede østershatte eller sammen med Svampe souvlaki  Den kolde sauce giver et dejligt friskt modspil til svampene.

I dag fik vi den kolde sauce sammen med grillede små squash, grillet spidskål, kogte nye kartofler og stegte vege pølser.

Ingredienser:

1 1/2 dl havrefraiche

4 spsk plantemayo

1 spsk dijonsennep

3 spsk rødløg i små tern

3 spsk cornichoner i små tern

3 spsk finthakkede kapers

3 spsk finthakket persille

2 spsk finthakket purløg

1 -2 spsk citronsaft

Fintrevet skal af 1/2 citron

Uraffineret salt

Friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Skyl og hak persillen og purløget helt fint. Hak kapers fint. Skær cornichonerne i meget små tern. Rens og skær rødløg i meget små tern. Rør havrefraiche, mayonnaise og sennep grundigt sammen. Tilsæt citronsaft, citronskal, finthakket persille og purløg og rødløg og cornichoner i små tern. Tilsæt nu salt og peber og smag til. 

Servér evt. sammen med grillede grønsager eller grillet spidskål eller feks. sammen med Panerede østershatte.

Rigtig god fornøjelse!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar