I sidste weekend var jeg inviteret til brunch, sammen med en flok skønne kvinder. Der fik vi bl.a. et sødt lækkert smørepålæg, som var lavet af dadler. Det blev kaldt Datella. Det smagte super godt. Her er mit forsøg på at lave noget lignende. Jeg synes det smager rigtig dejligt. Og så er det også blevet godkendt af den øvrige familie. Det at få tilfredsstillet sin søde tand og så samtidig få en masse gode næringsstoffer, det må da bare være en win win situation. Her er opskriften på resultatet af forsøget.
Hasselnødde/daddel/kakao pålæg:
100 g hasselnødder ( ristes på en tør pande, til skallen sprækker og løsner)
75 g dadler ( skåret i små stykker)
1/2 dl kogende vand
2 spsk kakao
1 1/2 spsk kokosolie
Kom de ristede hasselnødder på et rent viskestykke. Gnid skallerne af nødderne. Hæld kogende vand over dadlerne og lad det stå i 1/2 times tid. Kom hasselnødder, de iblødsatte dadler, 1/2 dl af iblødsætningsvandet, kakao og kokosolie i en foodprocessor/ blender og kør til massen er glat og smørbar. Hvis du ønsker konsistensen mindre fast, kan du bare tilsætte mere vand. Nyd det på en Skive rugbrød eller et andet lækkert brød du synes om.
Velbekomme!
Hej
Spændende opskrifter
Tak skal du have. Håber du vil blive inspireret. Go påske.