Daddelkonfekt med peanutbutter, mandler, chili og rossosalt - Mad med glød

Daddelkonfekt med peanutbutter, mandler, chili og rossosalt

Denne opskrift er et resultat af en frygtelig trang til noget lækkert og sødt. Jeg gik på hele aftenturen med hunden og fantaserede om hvad jeg skulle lave af lækkerier når jeg kom hjem. Jeg vidste nogenlunde hvad vi havde i køkkenet, så det var ud fra de ingredienser mine fantasier bevægede sig. Her er hvad det blev til.

200 g bløde dadler

75 g mandler ( malet til mel)

50 g mandler

75 g crunchy peanutbutter

50 g glutenfri havregryn

2 spsk chiafrø

2 spsk hampefrø

3 spsk friskpresset appelsinsaft

1/3 tsk tørret chili

1/4 tsk rossosalt (fra Krydderibazar) el fint uraffineret salt

Start med at male de 75 g mandler til mel. Tilsæt derefter dadler, peanutbutter, havregryn, chiafrø, hampefrø, appelsinsaft, chili og salt. Kør til massen er ensartet. Tilsæt nu de 50 g hele mandler og kør dem kortvarigt, så der er grove stykker i. Tag en form på ca 20*20 cm. Beklæd den med bagepapir. Pres nu massen ned i formen og glat den i overfladen.

 

Topping:

3 spsk kokosolie

3 spsk kakaopulver

3 spsk ahornsirup

hampefrø (så det dækker overfladen af massen)

Rossosalt, et lille drys ( eller noget andet lækkert salt, evt flagesalt)

Varm kokosolie, kakaopulver og ahornsirup forsigtigt op i en gryde. Rør det grundigt sammen.

Hæld den smeltede masse over konfekten. Drys med hampefrø og en smule salt.

Stil nu formen i fryseren. Når massen er blevet lidt hård tages den op og skæres i ca 24 stykker.

Nyd konfekten kold fra fryseren eller fra køleskabet.

 

Velbekomme!!!

 

2 thoughts on “Daddelkonfekt med peanutbutter, mandler, chili og rossosalt

    1. Hej Lone!
      Det er nok en medium chili, jeg har brugt. Jeg må erkende at jeg ikke har den store ekspertise i forhold til det, så du må prøve dig frem. Det er nok også meget smag og behag, hvor meget chilien skal dominere. Personligt kan jeg godt lide at den stærke smag ikke overdøver fuldstændig. Den skal bare lige bide lidt.

      Vh
      Anette

Skriv et svar