Marineret og stegt Plant Mate med tamari, ingefær og hvidløg

Jeg har eksperimenteret en del med Plant Mate produkterne efterhånden. Og jeg må sige at jeg er blevet rigtig glad for dem. Jeg blev først opmærksom på produkterne i september måned 21. Og siden har jeg brugt dem flere gange ugentligt til både forskellige slags proteinholdigt pålæg, til at proteinberige i brød, i konfekt og som proteindelen i den varme mad. Og hvor er det skønt at kunne skifte imellem at bruge forskellige slags bønner og linser og så at kunne bruge disse produkter også. De giver nye muligheder for at få en anden tekstur end bønner, linser, tofu og tempeh har. Og så minder teksturen en smule om kød. De kan smagssættes som man ønsker igennem iblødsætningsvandet/marinaden.

Plant Mate produkterne er økologiske, lavet af ærter, hestebønner og salt. Intet andet. Og der arbejdes for at få danske bønder til at dyrke ærterne og hestebønnerne så det på sigt bliver et dansk produkt. Jeg har taget produkterne til mig da de både kvalitetsmæssigt, ernæringsmæssigt, smagsmæssigt og i forhold til den textur/konsistens de har, lever op til de krav jeg stiller til min mad. Der er fore forskellige slags i dagligvarehandlen. Det er Plante hakket, Plante stykker, Plante strimler og Plante protein. De kan købes i:

COOP.DK

FØTEX og BILKA

IRMA

NEMLIG.COM

Ud over de fire slags der er i dagligvarebutikkerne er der også forskellige slags der kun sælges til storkøkkener igennem engrosvirksomheder.

I denne opskrift har jeg brugt Plante hakket. Jeg kunne også have brugt Plante stykker el, Plante strimler.

Og de blev serveret i en kålwrap, med fintskåret spidskål, julienne gulerodsstave, julienne agurkestave,  rød peber stave, forskellige friske krydderurter, syltede rødløg, peanutbutterdressing og en sur/sød chilisauce.

Jeg har to andre opskrifter på bloggen med Plant Mate produkterne Denne og Denne

Du kan finde masser af opskrifter med Plant Mate på www.plantmate.dk

Denne portion er til 4 personer:

Ingredienser:

125 g plante hakket (Plant Mate)(Du kan også bruge Plante strimler el. Plante stykker)

2 dl kogende varmt vand

4-5 spsk olivenolie

1/3 dl tamari

3 spsk citronsaft

3 fed hvidløg

2 spsk fint revet frisk Ingefær

purløg til at drysse over efter det er stegt

Fremgangsmåde:

Rens og pres hvidløgsfeddene. Rens og riv den friske ingefær. Bland vandet med tamari, citronsaft, presset hvidløg revet ingefær og olivenolie i en stor skål. Hæld Plant Mate over i marinaden. Lad det stå og trække i ca. 15 min. Rør i blandingen nogle gange undervejs så alle plantestykkerne kommer i kontakt med marinaden. Varm en pande op og steg de marinerede plantestykker til de har taget lidt farve. Rør undervejs, så de ikke brænder på. Det tager ca. 10 min. at stege dem. Nu er de klar til at spise. 

Brug de stegte plantestykker som på billedet eller bare som proteindelen i en salat. 

Der er mange forskellige måder at bruge de udblødte plantestykker på. De kan tilsættes i sammenkogte retter, i supper eller drysses ovenpå forskellige retter. 

 

 

Skriv et svar