Pebermynte sammen med chokolade er en af mine yndlings smags kombinationer. Den friske, dejlige pebermyntesmag sammen med den lidt tunge chokoladesmag er bare en lækker kombination. Og så er pebermynte rigtig godt for fordøjelsen. Og hvem har ikke brug for lidt hjælp til fordøjelsen i denne Juletid, hvor de fleste af os spiser lidt tungere mad og lidt mere fedt end godt er.
Der er valgt valnødder pga det høje indhold af omega3 fedtsyrer.
Pebermyntebidderne her er friske og lækre sammen med en dejlig varm kop te eller kaffe.
Ingredienser:
150 g bløde dadler uden sten
100 g valnødder
75 g usvovlede abrikoser
0.7 dl kakao pulver
3 spsk crunchy peanutbutter
3 spsk vand eller æblejuice
1 spsk kokosolie
1/3 tsk uraffineret salt
8-9 dråber essentiel/æterisk pebermynte olie
Til overtræk:
75-100 g 75% – 85% mørk chokolade
25 g helt finthakkede usaltede pistacienødder
pebermyntestøv (pulveriserede tørrede pebermynteblade)
Fremgangsmåde:
Kom alle ingredienser i en foodprocessor og kør til massen er sammenhængende. Du kan selv bestemme om du vil have lidt chrunch i eller om du vil have dem helt fint blendede. Saml massen med hænderne, hvis den ikke hænger helt sammen. Rul nu kugler af ca. 20 gr stykket. Sæt kugler i køleskabet eller i fryseren, så de bliver helt kolde.
Smelt nu forsigtigt chokoladen, som de skal overtrækkes med, i en skål over et vandbad eller i en chokoladesmelter. Når kuglerne er helt kolde dyppes de i den smeltede chokolade og lægges på et stykke bagepapir. Drys lidt af de finthakkede pistacienødder på toppen af hver kugle inden chokoladen stivner. Til sidst drysses lidt pebermyntestøv på toppen.
Opbevar Pebermynte kuglerne i køleskab eller på frost.
Enjoy!
hej Anette…
Absolut også min ynglingskombi……er en af de bedste humørboostere der findes. Jeg har dog aldrig prøvet at lave dem med peanutbutter. Har du prøvet med andre slags nøddesmør??
Kan nemlig godt få lidt maveballade af peanutbutter i store mængder, men kan forestille mig at de giver en god crunch til kuglerne….og måske også lidt dybde:0)
Kh lena
Hej Anette
Tusind tak for lækre opskrifter. Jeg er vild med dine pebermynte bidder, de er simpelthen så lækre og jeg er nærmest blevet afhængig af dem – altså på den gode måde 🙂 Lavede dem med smooth peanutbutter, da det var det jeg havde og det fungerede også godt. Troede at kræskuglerne var mine favoritter, men det var kun til jeg prøvede disse her i julen…. Mums siger jeg bare.