Cashewnøddedip med orange peber

Jeg har brugt små orange snackpebre til dette dip. Du kan sagtens bruge røde eller orange i stedet for. Det vil være vildt flot at lave dippet i forskellige farver. Rød, gul og orange. Servér evt. som en starter sammen med nogle kiks. Du kan evt. bruge disse kiks .  Du kan også bare bruge grønsagsstave til at spise sammen med dippet. Det er nemt at lave, smager mildt og dejligt og er utrolig smukt med den klare orange farve. Det kan naturligvis også bruges som spread på brød, i en burger eller i en wrap.

Ingredienser:

250 orange pebre (rød el gul kan også bruges)

75 g cashewnødder

5 fed hvidløg

0,75 dl kogende vand

1-2 tsk citronsaft

1/4 – 1/3 tsk Sambal Oelek ( prøv først med en lille smule og smag så til, eller undlad hvis det er til børn)

3/4 – 1 tsk. uraffineret salt

friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Sæt cashewnødderne i blød i vand natten over eller i ca. 8 timer. Skyl peberfrugterne og halver dem. Fjern stok og kerner. Læg de halve peberfrugter med skæresiden nedad på en bageplade med bagepapir. Skær enderne af hvidløgsfeddene med lad skallen sidde på. Læg hvidløgsfeddene ved siden af peberfrugterne. Bag nu begge dele ved 200 gr i ca 25 min. Tag dem ud af ovnen og fjern skallerne på de bagte hvidløgsfed. Hæld nu vandet fra de udblødte cashewnødder og skyl dem. Kom både de bagte pebre, de bagte hvidløgsfed, citronsaft, salt, friskkværnet peber og det kogende vand i en blender. Kør til dippet er helt cremet. Smag nu til med salt, peber, Sambal Oelek og citronsaft.

Rigtig god fornøjelse!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar