Gråærte hummus med ramsløg og mel af ristede solsikkekerner

Denne dejlige forårshummus er lavet med danske gråærter. Du kan dog sagens skifte gråærterne ud med kikærter eller Ingrid ærter. Hvis du bruger kikærter eller Ingrid ærter bliver farven på hummusen mere klart grøn. Og smagen bliver naturligvis også lidt anderledes, da de forskellige typer bælgfrugter har forskellig smag i sig selv.

Du kan også bruge andre spiselige vilde planter. Ramsløg har dog en helt fantastisk dejlig løgsmag som passer rigtig godt sammen med gråærterne, det ristede solsikkemel og citronsaft og -skal. Brug hummussen som pålæg eller som dip.

Ingredienser:

250 g tørrede gråærter

1 løg

75 g ramsløg

50 g solsikkekerner + 1/2 tsk tamari

3 spsk olivenolie

3 spsk citronsaft

Fintrevet skal fra 1/2 citron

Uraffineret salt

Friskkværnet peber

2 – 2 1/2 dl kogevand fra ærterne eller kogt lunt vand ( eller mere hvis du ønsker at konsistensen skal være mere lind)

Fremgangsmåde:

Sæt gråærterne i blød i rigeligt vand i 10-12 timer. Hæld vandet fra og skyl dem grundigt. Kom de iblødsatte kikærter i en gryde med rigeligt vand og kog dem i cirka 30-35 minutter sammen med et løg skåret i kvarte stykker. Hæld kogevandet fra og gem det til at justere konsistensen på hummusen med. 

Rist solsikkekernerne på en tør pande til de bliver en smule gyldne. Hæld dem over i en lille skål og hæld tamari på dem og bland dem grundigt så tamarinde fordeler sig på de ristede solsikkekerner. Lad dem køle af og blend dem derefter til mel. Skyl ramsløgbladene grundigt og tør dem i en salatslynge eller på et rent viskestykke. Hak ramsløgene groft. Kom nu de kogte gråærter, de hakkede ramsløg, det ristede solsikkemel, olivenolie, citronsaft, salt, peber og noget af kogevandet fra gråærterne. Justér konsistensen med kogevandet, så den bliver som du ønsker det. Smag til med salt, friskkværnet peber, citronsaft og -skal. 

Servér evt. som på billedet, med stegte brune champignon, stegte ramsløgknopper og lidt ristede solsikkekerner. 

Rigtig god fornøjelse!

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar