Humus med grillede artiskokker - Vegansk opskrift - Mad med glød

Hummus med grillede artiskokker

Hummus kan laves på utallige måder. Jeg prøver ofte nye variationer. Her har jeg lavet en variation med grillede artiskokker. Den er lækker og smager mildt af artiskok. Der er kun tilføjet citronsaft, hvidløg, uraffineret salt og friskkværnet peber, som smagsgivere.
Kikærterne indeholder en del gode fibre og protein og artiskokkerne indeholder bitterstoffer som er rigtig gode i forhold til leverens funktion.
Her er humusen serveret ovenpå et glutenfrit Naanbrød brød. Og det er toppet med en hvidkåls gulerods kraut og mungbønnespirer.

Ingredienser:

400 g kogte kikærter

100 g grillede artiskokker

1 1/2 dl kogevand fra kikærterne

4 fed hvidløg

6 spsk olivenolie

4 spsk citronsaft

50 g iblødsatte mandler

1/2 -1 tsk natron

Uraffineret salt (smag dig frem)

Friskkværnet peber (smag dig frem)

Fremgangsmåde:

Sæt 500 g kikærter i blød i ca 12 timer. Hæld iblødsætningsvandet fra og tilsæt nyt vand. Det smager dejligt, hvis man koger kikærterne sammen med et løg og nogle laurbærblade. Hvis du gerne vil have en meget cremet konsistens kan du tilsætte lidt natron til kogevandet. Kog kikærterne i 45 min til 1 time. Jeg kan godt lide at de er kogt godt bløde, så jeg koger dem som regel i en time. Sæt en stor portion kikærter i blød af gangen, og kog evt. dem alle, så du har ekstra til at komme i fryseren. På den måde sparer du masser af tid og energi.
Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og kør til massen er ensartet og glat. Hvis du ønsker at konsistensen skal være mere lind og blød, kan du tilsætte noget mere af kogevandet fra kikærterne. Smag evt din humus til med ekstra citronsaft, salt og peber.
Hummus kan bruges på mange måder. Som smørepålæg, som dip til grønsager, som tilbehør til aftensmaden osv.

Velbekomme!!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar