Knoldselleri paneret med mandler og sødskærm - Mad med glød

Knoldselleri paneret med mandler og sødskærm

Selleribøffer er er vegetarret jeg husker fra jeg var barn. Min mor lavede panerede selleriskiver og de blev serveret med kogte kartofler og en slags tomatsauce. Jeg kunne rigtig godt lide det, og jeg kan stadig rigtig godt lide sellerien på mange forskellige måder.

image

Her har jeg skåret sellerien i skiver, dampet skiverne i et minuts tid, tørret dem, vendt dem i aquafaba og til sidst i en blanding af fint blendede mandler og finthakket sødskærm. Derefter blev de stegt på panden. Halvdelen stegte jeg i olivenolie og halvdelen i kokosolie. Bare for at smage forskellen. Begge dele smagte skønt. Kokosolien smager lidt igennem, men da jeg rigtig godt kan lide kokos passer det mig fint. Jeg  brugte én knoldselleri og der var til 4 pers. Det blev serveret med sort bønnepasta, en varm tomatsalsa med chili og ahornsirup og en salat af helt fint snittet knoldfennikel og sødskærm med  en olie/eddike/hvidløgsdressing og tørristede sorte sesamfrø.

1 stor knoldselleri

75 g mandler ( fintmalede)

1 stor håndfuld sødskærm

2 dl. aquafaba eller 1 spsk. loppefrøskaller i 2 dl. vand

urtesalt og friskkværnet peber

Skær sellerien i lige tykke skiver. Ca 1 1/2 cm. Kog dem i letsaltet vand i ca 1 min. Tør dem og lad dem køle let af. Kom aquafabaen eller loppefrøskalllerne+vand i en dyb tallerken og pisk det sammen. Blend mandelmel,  sødskærm, salt og peber sammen. Kom pareringen i en dyb tallerken. Vend nu skiverne i aquafabaen el. loppefrø/vand blandingen og derefter mandel/sødskærmsblandingen. Steg de panerede skiver i olivenolie eller kokosolie.

Varm tomatsalsa:

1 dåse flåede hakkede tomater

25 g Smørbar ( olivenolie el. Kokosolie)

2 spsk ahornsirup eller agavesirup

1/2 rød chili skåret i små stykker

4 laurbærblade

salt og friskkværnet peber (smag dig frem)

Smelt Smørbar, ahornsirup og chili sammen i en gryde. Lad det bruse let op. Tilsæt nu de flåede tomater, laurbærblade og salt og peber. Lad salsaen simre et par minutter og smag til med salt, peber og chili.

Velbekomme!!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.