Broccolisuppe med tranebær og hasselnøddetopping - Vegansk opskrift - Mad med glød

Broccolisuppe med tranebær og hasselnøddetopping

Denne suppe er en af de blide af slagsen. Den smager skønt både uden topping og med. Den topping jeg har valgt at bruge, giver et smags- og konsistensmæssigt modspil. De søde og syrlige tranebær og de knasende hasselnødder passer godt sammen med den milde suppe.

Her følger opskriften:
100g porrer (renset og skåret i skiver)
3 fed hvidløg (skåret i skiver)
3 spsk olivenolie
500g broccoli (inklusiv den skrællede broccolistok)+ 100g til topping
150g kartoffel (skrællet og skåret i grove stykker)
1 l. grønsagsbouillon
2 dl mandelfløde el anden fløde
Fintrevet skal af 1 citron
Fintrevet muskatnød (smag dig frem til mængden)
Salt og friskkværnet peber

Del broccolihovet i mindre buketter. Skræl stokken og skær den i mindre stykker. Kom olivenolien i en gryde og varm det op. Svits hvidløg og porrer i et par minutter. Tilsæt nu kartoflerne og broccolibuketterne. Tag ca. 100 g af broccolibuketterne fra til at bruge som topping.
Svits det hele sammen i ca 5 minutter.
Tilsæt 1 liter bouillon, fintrevet muskatnød, salt og friskkværnet peber. Kog til alle grønsagerne er møre. Blend nu suppen til den er ensartet og glat. Tilsæt nu mandelfløden og smag suppen til med fintrevet citronskal, muskatnød, salt og peber.

Topping:
100g små broccoli buketter
100g tørrede tranebær
50g grofthakkede hasselnødder
Overhæld de små broccolibuketter med kogende vand og lad dem stå i vandet i et par minutter.

1 dl perlebyg
2 dl vand
1/2 tsk uraffineret salt
Skyl perlebyggen under rindende vand i en sigte. Kog derefter i dobbelt mængde vand + salt i ca 20 min.

Server suppen i skål og top den med perlebyg og broccoli/tranebær/hasselnødde blandingen. Spis evt et stykke brød til.

Velbekomme!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.