Cashewnøddepålæg med avocado og kakao - Vegansk opskrift - Mad med glød

Cashewnøddepålæg med avocado og kakao

Dette lækre smørepålæg har jeg lavet da en af mine kolleger ikke kan tåle hasselnødder, men elsker chokolade smørepålæg. Hun spurgte om ikke jeg kunne finde på en opskrift uden hasselnødder. Sådan en hyggelig opgave tager jeg gerne på mig. Mums.  Jeg elsker godt nok smagen af ristede hasselnødder og kakao, men hvis man ikke kan tåle hasselnødderne, så nytter det jo ikke noget. Denne version af et chokopålæg, synes jeg  blev rigtig  lækkert. Ved at tilføje avocado får man en masse rigtig gode næringsstoffer, når man spiser dette smørepålæg. Det at noget smager super lækkert samtidig med at det er sundt og næringsrigt er det optimale, synes jeg. Så er det meget nemt at få lysten til at spise det sunde.

Her følger opskriften:

100 g cashewnødder (tørristede)

150 g avocado (uden skal og sten)

75 g bløde dadler (evt. Medjoul)

50 g kokosolie (koldpresset)

5 spsk kakao

1/3  tsk uraffineret salt (smag selv til)

Start med at male de ristede cashewnødder til mel. Tilsæt nu, dadler (-sten), avocado, kokosolie og salt.  Dette smørepålæg er meget energirigt, men indeholder en masse gode fedtsyrer fra avocadoen, cashewnødderne og kokosolien. Det indeholder også kun naturligt frugtsukker fra dadlerne og ikke tilsat sukker. Avocado indeholder samtidig en masse gode fibre, A, B, C og E vitaminer og kalium. Så alt i alt er det en fantastisk nærende frugt. Selv om pålægget er sødt påvirker det ikke blodsukkerbalancen så voldsomt, da det samtidig med at det indeholder frugtsukker fra dadlerne også indeholder både gode fedtsyrer samt protein fra avocadoen og cashewnødder og kokosolien.

God fornøjelse og velbekomme!!

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.