Bagt hokkaido og rødkål med broccolipesto

En dejlig blanding af kål og græskar i smukke farver. Serveret med en pesto lavet af broccoli og ristede solsikkekerner. Retten indeholder både rødkål, broccoli og grønkål, så der er masser af gode fibre. Det blev serveret sammen med nogle kogte spaghetti der blev stegt på en pande med tofu i små firkanter, hvidløg, smørbar, grønkål, fintrevet citronskal og trøffelsalt. Så lækkert.

Ingredienser: ( til 4 personer )

600 g hokkaido ( renset vægt)

500 g rødkål eller lilla spidskål 

2 spsk olivenolie

2 spsk appelsinsaft

1 spsk ahornsirup

1/2 tsk tørrede chiliflager

Uraffineret salt 

Friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Rens hokkaidoen på skrællen, halvér det og fjern kernerne. Skær 600 g i halve skiver. Fjern de yderste blade af rødkålen og halvér det. Skær i mindre stykker igennem stokken på langs. Der skal være 500 g. Fordel både hokkaidostykker og rødkålsstykker på en bageplade beklædt med bagepapir. Rør marinaden sammen og pensel alle stykker på begge sider. Bag ved 200 grader i cirka 30 minutter. 

Broccolipesto

Ingredienser:

100 g broccoli ( stok + blomst )

3/4 dl olivenolie

1 fed hvidløg

25 g solsikkekerner

1/2-1 tsk citronsaft 

Uraffineret salt

Friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Rist solsikkekernerne på en tør pande, til de bliver gyldne. Hæld dem over i en skål. Rens broccolistokken ved at skære det yderste hårde og træede af. Skær det inderste i mindre stykker. Hæld kogende varmt vand over broccoliblomsten. Lad det stå et par minutter. Hæld nu det varme vand fra. Der skal være 100 g broccoli i alt. Rens 1 fed hvidløg og pres det igennem en hvidløgspresser. Kom alle ingredienserne i et blenderglas og blend med en stavblender. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Servering:

Hak 2 blade grønkål eller noget persille helt fint til at drysse ud over det hele til sidst.  Fordel de bagte hokkaido og rødkål i et fad. Fordel noget af pestoen oven på. Fordel 2 dl granatæblekerner sammen med det finthakkede grønkål ud over retten til sidst. 

 

Servér evt med pasta og tofu. Se beskrivelsen lige før selve opskriften.

Rigtig god fornøjelse!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar