Det er nemt at sætte sit eget præg på julechokoladen. Her er der et exempel på en chokolade med pebermynte, dadler og ristede mandler.
Ingredienser:
100 g mørk 70% øko chokolade
75 g Medjoul dadler
25 g mandler (tørristede og groft hakkede)
1 spsk kokosolie
5-6 dråber æterisk pebermynteolie
Fremgangsmåde:
Rist mandlerne på en tør pande eller i ovnen ved 200gr. i ca. 10 minutter. Smelt chokoladen forsigtigt over vandbad. Tilsæt kokosolien og de æteriske pebermynteoliedråber. Rør forsigtigt chokoladen, kokosolien og pebermynteolien sammen.
Skær de bløde dadler i mindre stykker. Hak de ristede mandler groft.
Find en lille madkasse eller lignende. (Jeg brugte en madkasse på 11*16 cm.) Beklæd formen med bagepapir. Fordel de ristede hakkede mandler og daddelstykkerne i madkassen. Derefter hældes chokolademassen over dadlerne og mandlerne. Luk madkassen og sæt den køligt. Når chokoladen er stivnet, løftes chokoladen op fra kassen. Nu skæres den i små firkanter.
Nyd den lækre friske Pebermyntechokolade.
Velbekomme!!
Hvor ser det lækkert ud….
Glædelig jul.
Kh
Hanne
Tak skal du have. Du ønskes ligeså en rigtig Glædelig Jul .
Kærlig hilsen
Anette