Boghvedepaneret marineret tofu, blandet grøn salat med bagte rødbeder, rød quinoa og kirsebærvinaigrette - Mad med glød

Boghvedepaneret marineret tofu, blandet grøn salat med bagte rødbeder, rød quinoa og kirsebærvinaigrette

Dette måltid er et dejligt vegetarisk aftensmåltid. Hvis du ikke har prøvet at smage tofu før er her en opfordring til at prøve.

Retten lavede  jeg i august, da der var kirsebær. Det er der ikke lige nu. I stedet kan du lave en dressing med peberrod. Du kan også med fordel udskifte hjertesalaten med noget fintsnittet savoykål.

Tofu er i sig selv meget smagsneutralt, men hvis man skærer det i skiver og marinerer det, før man steger det, smager det skønt. Her har jeg marineret tofuskiverne i en blanding af tamari, citronsaft og saften fra fintrevet ingefær. Derefter er de vendt i en blanding af loppefrøskaller og vand og til sidst i knækket boghvede. Man behøver ikke panere det før man steger det. Jeg er bare vild med den sprøde overflade. Og ristet boghvede smager fantastisk.

Til 4 personer

Ingredienser:

500 g neutral tofu ( økologisk)

1/2 dl tamari

1/2 dl vand

3-4 spsk citronsaft

3 spsk ingefærsaft ( riv ingefær helt fint og pres saften ud)

2 dl. knækket boghvede

uraffinret salt og friskkværnet peber

1 spsk. loppefrøskaller

1 1/2 dl. vand

olivenolie eller kokosolie til at stege i

Fremgangsmåde:

Rør loppefrøskallerne ud i vandet og lad det stå og gelere i nogle minutter. Rør tamari, citronsaft, ingefær og vand sammen i en skål. Skær tofuen i skiver og læg dem i marinaden i en times. Læg nu skiverne på noget køkkenrulle. ( Når de er tørre, binder paneringen bedre på tofuen.) Pensel nu tofustykkerne med loppefrøblandingen. Læg den knækkede boghvede i en dyb tallerken og krydder med salt og friskkværnet peber. Vend de marinerede og penslede tofuskiver i boghvedeblandingen.

Nu steges de panerede skiver i olivenolie eller kokosolie.

Salaten:

Ingredienser:

2 hjertesalat plukket i mindre stykker ( anden salat eller kål kan bruges)

1 rødløg skåret i helt tynde skiver

3 dl kogte røde quinoa

Bagte rødbeder:

Ingredienser:

300 g rødbede ( skrællet og skåret i både)

2 spsk olivenolie

1 spsk ahornsirup

1 tsk balsamicoeddike

Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Pisk marinaden sammen og smag den til med salt og peber. Vend den i rødbederne. Kom blandingen i et smurt ovnfast fad. Bag rødbederne i ovnen ved 200 gr i ca 30 min. Mærk med en spids kniv om rødbederne er gennemstegte. Hvis du godt kan lide dem med bid tager du dem bare ud før de er helt gennem bagte. Lad nu rødbederne køle af, før du blander dem med resten af salaten.

Kirsebærvinaigrette:

Ingredienser:

100 g kirsebær

6 spsk olivenolie

3 tsk ahornsirup

3 spsk groft hakkede rødløg

2 spsk balsamico

1/2-1 tsk sennepspulver

salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Alle ingredienser blendes grundigt og smages til.

Kirsebærvinaigretten hældes over salaten.

 

Velbekomme!!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar