Rustikke kokosbidder med chokotop - Glutenfri opskrift - Mad med glød

Rustikke kokosbidder med chokotop

Hvis du er vild med Bountybarer er disse “Rustikke kokosbidder” sikkert noget for dig.

Somme tider må man gerne springe over hvor gærdet er lavest. Det måtte jeg ihvertfald godt, da jeg lavede disse kokosbidder. Jeg havde egentlig tænkt mig at rulle massen til små barer og derefter overtrække dem med chokolade. I stedet pressede jeg massen ned i en form med bagepapir. Den blev presset godt ud i kanterne. Derefter smeltede jeg noget kokosolie i en lille kasserolle. Tilsatte kakao og ahornsirup og rørte det sammen, hvorefter det blev hældt over kokosmassen. Man kan dog også vælge at rulle massen i små barer og overtrække med chokolade. Hvis man ikke er doven som jeg var 😉 .

Til en form på 20*30 cm. brugte jeg:

200 g bløde dadler

300 g kokosmel

150 g af den tykke del af kokosmælk

100 g af den tynde del af kokosmælk

2 spsk chiafrø

½ tsk vanille

Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og kør det til massen hænger godt sammen. Kom nu bagepapir i en form på 20* 30 cm og pres massen ud i formen. Pres den helt ud til kanterne. Stil den koldt, og lav nu chokoladeovertrækket.

Chokolade overtræk:

50 g kokosolie

40 g kakaopulver

40 g ahornsirup

Smelt først kokosolien forsigtigt i en gryde. Tilsæt nu kakao og ahornsirup og rør massen sammen. Fordel den over kokosmassen og drys med kokosmel over. Stil det koldt, så chokoladen størkner. Skær nu i bidder.

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.