Julevafler

Jeg ved godt at det er tidligt at begynde at snakke om Jul. Alligevel får du en Juleopskrift her på d. 24. november, hvor der er præcis 1 måned til Juleaften.

Julevaflerne, som jeg har kaldt dem blev hjemme hos os serveret sammen med Denne Æble gløgg. Så nu er Julen allerede skudt igang i vores lille familie.

Vaflerne smager skønt af Jul. Dejen er lavet med hvidtøl eller Nisseøl, som det også kaldes. Og så er den krydret med kardemomme og kanel. Det giver en rigtig dejlig Julet smag.

Nyd dem evt. sammen med et glas gløgg, eller en dejlig varm kop te.

På billedet er de serveret med grillet appelsin og valnødder der er tørristet på en pande og derefter ristet kortvarigt i ahornsirup, vanilleyoghurt ( soja el. havreyoghurt ) . Til sidst med lidt daddelsirup på toppen. Mums!!

Ingredienser: ( ca. 7 plader vafler )

3 dl havregryn

2 dl fint speltmel

1 dl groft speltmel

33 cl Hvidtøl (Økologisk Müllers Maltz kan købes i Helsekost )

1 dl danskvand el. vand

2 spsk kokossukker eller muscovadosukker

2-3 spsk smeltet smørbar eller kokosolie

1 tsk bagepulver

1 tsk natron

1 tsk stødt kanel

1 tsk stødt kardemomme

1 tsk citronsaft

1/3 tsk uraffineret salt

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienser i en blender og kør til dejen er helt ensartet og uden klumper. Du kan også bruge en stavblender i et blenderglas eller piske dejen grundigt med et piskeris eller en elmixer. Varm vaffeljernet op og tilsæt en smule fedtstof på fladerne. Når vaflerne er færdigbagte skal de have lov til at køle af på en rist enkeltvis. De bliver bløde hvis de bliver lagt oven på hinanden. Spis dem med lige præcis det du synes passer til. De vil blive bløde hvis ikke de bliver spist lige efter de er bagt. Du kan dog nemt få dem sprøde ved at riste dem i en brødrister.

Rigtig god fornøjelse!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.