Kogt rødkål med julekrydderier

Den kogte rødkål er et must på vores Julebord. Den bliver lavet med små variationer hvert år. Denne års version er lavet med ufiltreret æblesaft i stedet for ribssaft eller solbærsaft, som jeg plejer at bruge. Og så er den krydret med hel kanel og stjerneanis. Jeg synes at den smager rigtig godt med et syrligt madæble i. Så det har jeg også tilføjet. Det smager også rigtig godt med en skefuld af denne kogte rødkål oven på en rugbrødsmad med julepostej dagen efter Juleaften. Sådan en dejlig Dagen derpå mad.

Der ligger allerede en anden slags varm rødkål på bloggen. Opskriften på den anden som er en varm rødkålssalat kan du finde  Her

Ingredienser: (til 4 personer)

800 g snittet rødkål

3 spsk plantebaseret smør

2 dl ufiltreret æblesaft

1 madæble

1 dl tørrede tranebær

2 kanelstænger

4 stjerneanis

2 spsk kokossukker

uraffineret salt (smag selv til )

friskkværnet peber (smag selv til )

Fremgangsmåde:

Skær rødkålen i kvarte og fjern stokken. Snit nu kålen fint. Varm en gryde op og smelt de tre 3 spsk. Smør. Tilsæt nu den snittede rødkål og svits i nogle minutter, til kålen bliver blank. Rens æblet og fjern kernehuset. Skær et i tynde både. Du kan sagtens lade skrællen sidde. Tilsæt nu æblebådene, de tørrede tranebær, hel kanel, stjerneanis og ufiltreret æblesaft. Kog nu kålen ved lav varme til den er gennemkogt og faldet sammen. Det tager 10-15 min. Tilsæt nu kokossukker, uraffineret salt og friskkværnet peber og smag det til. Lad det simre i yderligere et par minutter. Smag på den kogte rødkål igen og giv den evt. lidt ekstra, salt, peber og kokossukker.

Du kan sagtens lave kålen et par dage før den skal spises og opbevare den i køleskabet. Varm den forsigtigt op før servering og smag til igen.

Velbekomme og rigtig Glædelig Jul!

Skriv et svar