Linsevafler med gulerod

Disse vafler kan både bruges i det søde og det salte køkken. Her har jeg brugt dem i det søde køkken og tilsat nogle dadler. Hvis du vil bruge dem i det salte køkken skal du ikke tilsætte dadler. Men du kan tilsætte lidt ekstra salt.   Du kan vælge at bruge splitlinser el. linsemel til vaffeldejen.

Jeg serverede vaflerne med en yoghurt blandet med hindbær, mango i tern, blåbær, valnødder, kakaonibs, citronskal og stedmoder- og salvieblomster.

Ingredienser: 3 – 4 vafler

2 dl linsemel (af røde splitlinser)el. 150 g røde splitlinser

2 dl vand

100 g gulerod

1 skive citron med skræl

1/2 tsk gurkemeje

1 spsk fintrevet frisk ingefær

1/2 tsk uraffineret salt

3 dadler (undlades hvis de er til det salte køkken)

olivenolie el. kokosolie til at stege vaflerne i

Fremgangsmåde:

Skyl de røde splitlinser. ( hvis det er dem du vælger at bruge i stedet for linsemel.) Rens guleroden og skær den i mindre stykker. Kom nu alle ingredienserne i en blender og kør til dejen er ensartet og glat. Varm vaffeljernet op og kom lidt olivenolie eller kokosolie på før du kommer noget af vaffeldejen på.  Bag nu vaflen til den er gylden og virker færdigbagt. På mit vaffeljern er der en lampe der lyser når vaflen skulle være færdig. Jeg giver den lige lidt ekstra tid. Læg de færdige vafler på en rist. Hvis du lægger dem oven på hinanden på et fad bliver de bløde med det samme. Det gør de ikke hvis du lægger dem på en rist.

Rigtig god fornøjelse!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.