Skordalia ( Græsk kartoffelmos )

Jeg bliver lige ved det græske tema. Det er nok vores sommerferier i Grækenland, der får lysten til det græske frem i mig. Og så selvfølgelig fordi jeg godt kan lide græsk mad.

Her har jeg lavet en græsk kartoffelmos, som hedder Skordalia. Skordalia kan laves på mange forskellige måder. Den kan laves som en grov mos, ligesom jeg har gjort her. Du kan tilsætte mandler, du kan blende mosen så den bliver mere cremet. Sommetider bliver den brugt som dip. Du kan også vælge at bage hvidløgsfeddene i stedet for at bruge dem rå, som her i opskriften. Det smager også rigtig dejligt.

Ingredienser: (som tilbehør til 4 personer)

600 g kartofler

4-5 fed hvidløg

3-4 spsk. citronsaft 

fintrevet skal fra 1/2 citron

5 spsk. koldpresset jomfruolivenolie

persille (en god håndfuld)

Purløg el. forårsløg (et lille bundt purløg el. 2 forårsløg)

Uraffineret salt

Friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kog dem med 1 tsk. uraffineret salt til de er møre. Det tager 15 – 20 min. Hæld nu kogevandet fra og gem det. Lad kartoflerne køle lidt af. Riv skallen fra 1/2 citron, på et fint rivejern. Pres saften fra 1 citron. Rens hvidløgsfeddene og pres dem i en hvidløgspresser. Skyl persillen, fjern de groveste stilke og hak den fint. Skyl purløg og klip/hak det helt fint. 

Mos de kogte kartofler med en kartoffelmoser. Vælg selv om du vil have en grov mos eller en mere  Bland nu det pressede hvidløg, olivenolien, citronskal og -saft, persille, purløg, salt og peber. Du kan evt. tilsætte noget af kogevandet til mosen, hvis du ønsker den mere lind. Smag nu til med citronsaft, salt og peber.

Servér evt mosen sammen med svampesouvlaki, en simpel græsk salat og noget godt brød.

 

Velbekomme!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar