Sesamkiks med tahin

Hvis du er vild med sesam, skulle du prøve disse kiks. De indeholder ud over sesam også fuldkornsspeltmel, olivenolie, sigtet speltmel, tahin (sesamsmør), vand, salt og bagepulver. De er meget enkle og nemme at lave.

Du skal bruge de uafskallede sesamfrø, (dem der er brune). Det er små mineralbomber. De indeholder bl.a. utroligt meget calcium, magnesium, jern og zink. Så meget at de næsten kan sidestilles med et tilskud af mineraler. Spis dem som en lille del af den daglige kost.Der er flere andre kikse- og knækbrødsopskrifter på bloggen. Jeg linker lige til dem her: 

Kikærte crackers   Hørfrø knækbrød   Glutenfrie kiks med brændenælde

Kiksede knækbrød 

Spis dem som de er eller smør lidt hummus eller andet smørepålæg ovenpå.

Dejen i opskriften her passer til 1 bageplade med kiks.

Ingredienser: (til én bageplade )

100 g fuldkorns speltmel

50 g sigtet speltmel

75 g sesamfrø ( uafskallede, de brune el. sorte sesamfrø )

2 spsk tahin m salt

0,75 dl olivenolie

0,50 dl koldt vand

1/2 tsk uraffineret salt

1/2 tsk bagepulver

Fremgangsmåde:

Vej alle de tørre ingredienser af og bland dem i et bagefad. Hæld nu olivenolie, vand og tahin i. Ælt dejen grundigt sammen i hånden og saml den til en stor kugle. Læg et stykke bagepapir på køkkenbordet og placér dejen på midten. Pres nu forsigtigt dejen flad og læg et stykke bagepapir oven på den. Brug en kagerulle til et rulle dejen så tyndt ud som muligt. Jo tyndere du ruller dejen ud, jo sprødere bliver kiksene. Bag dem ved 180 gr. varmluft i 12-15 min. De skal være gyldne og endelig ikke for mørke og brankede. Hold øje når du bager dem, da ovne bager meget forskelligt.

Læg de færdigbagte kiks på en rist, så de kan køle af inden du spiser dem.

Rigtig god fornøjelse!

Skriv et svar